Det er et sælsomt personligt og dog alment skrift, Henrik Zahle har forfattet. Allerede i indledningen påpeges, at han ikke forventer, at alle vil forstå hans ærinde. Zahle vakte opsigt ved som noget ganske exceptionelt - og for nogle ganske uhørt - at forlade sin stilling som højesteretsdommer. Måske burde nogle flere gøre det samme. Når man læser 'Omsorg for retfærdighed', synes man at forstå hvorfor. Og det, selv om bogens fortællerjeg ikke nødvendigvis skriver på en selvbiografi, men snarere søger at formidle eksemplariske oplevelser. Bogen består af en række essays formet som tekster, der knytter sig til et antal opslagsord. Det er rosværdigt, at en person, der har udøvet dommergerningen, videregiver indtryk fra en verden, der for mange udenforstående - os borgere - med få befriende undtagelser fremtræder som et traditionstynget frimurerunivers præget af et ringe samfundsmæssigt engagement. Fortællerjegets kafkask fremmedgjorte færden i rettens lukkede gange bekræfter dette indtryk, under opslagsordet 'Nøglen' beskriver han bl.a. retsarkitekturens psykologisk-kabbalistiske effekt på dommerne og rettens klienter.
Jurassic Park
Lyt til artiklen
