Demokrati mod globalisering

Lyt til artiklen

Der er tre gode grunde til at læse George Monbiots kritik af globaliseringen i 'The Age of Consent: A Manifesto for a New World Order'. For det første er hans eksempler på årsagerne til global ulighed og afmagt pinlige for Vesten (om end de er velkendte). Vi prædiker frihandel men praktiserer selv protektionisme, vi prædiker demokrati men praktiserer selv diktat. Osv. For det andet er hans forslag til en retfærdig global orden visionære: »Globaliseringen er ikke problemet. Vores mål er at overtage den og bruge den til en global demokratisk revolution«. Og for det tredje er han pågående og opfordrer til handling: »Ser du dig selv som demokratisk, så må du indse behovet for radikale forandringer«. Monbiot er kontroversiel engelsk forfatter og prisbelønnet journalist med en ugentlig kommentar i the Guardian. Tillige er han en fremtrædende aktivist i Bevægelsen for global retfærdighed, tidligere kendt som Antiglobaliseringsbevægelsen. Man kan læse mere om hans virke på www.monbiot.com. 'The Age of Consent' er også en selvkritisk bog og et opgør med dele af Bevægelsen for global retfærdighed. Monbiot kritiserer de anarkistiske og lokalistiske tanker i bevægelsen og leverer et stærkt forsvar for et globalt demokrati med globale institutioner. Vejen tilbage til nationalstatens demokrati og den frie internationale orden er, siger han, brolagt med mere ulighed og afmagt. Tidligere så Monbiot selv tilbage. Nu kalder han sig utopisk realist og går forrest for at globalisere den demokratiske politik, hvilket er den eneste vej frem. I hvert fald for dem der er utilfredse med status quo.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her