Sjældent eller aldrig er de danske værdier blevet vogtet med en så skæv balance mellem nidkærhed og indsigt som i dag. Derfor er det godt, at Georg Metz' store, illustrerede folkebog om fædrelandet fra 1900 til 2000 kommer lige nu, for uanset hvor uenig man kan være med ham i prioriteringen af de mennesker og begivenheder, han foretrækker til sit signalement af seklet, så er her en dokumentation, der i hvert fald bygger på stor indsigt, associationsrigdom og fortælleglæde. Og så er der alle billederne. Over 300. Forcen ved Georg Metz' bog er, at den i hvert fald påviser hans værdibegreb og nuancerer det i en grad, som ingen af dem, der automatisk vil melde sig som hans modstandere i vurderingen af værdierne, har viden eller åndsnærværelse nok til at stille op imod med en frugtbar argumentation. Georg Metz er grundigt træt af at se højrefløjen tage hånd om nationalfølelsen og danskheden med motiver, der har mindre med reflekteret patriotisme at gøre end med EU-modstand og fremmedhad, fokuseret på islam. Han prøver at oplyse om forudsætningerne for de værdier, vi forstår eller misforstår efter behov, sådan som de har tegnet sig i strømmen fra det moderne gennembrud i politik og åndsliv gennem det 20. århundrede. Over for øjeblikkets flommemavede flagdaskeri og egocentrerede snæversyn, som ikke gør en befordrende dialog mulig, er denne danmarkshistorie med til at skærpe udfordringen. Værket er flot og indbydende, og det ligner i sin tilgang den store, uimodståelige folkebog om det 20. århundrede efter kulturradikal opskrift, som tiden har brug for, men er den nu, hvad den ligner?