Erik Overgaard Pedersen og Mogens Pontoppidan skal have tak for at sende bogen med slaveberetninger fra USA på gaden. Trods mange film, tv-serier og bøger om emnet giver slavernes egne beretninger et gysende indblik i, hvor grotesk det var at basere et helt økonomisk system på at bruge andre mennesker som dyr. Som forfatterne selv skriver i indledningen, skal slavernes bloddryppende historier selvsagt tages med et gran salt. Beretningerne er skrevet af flygtede slaver, der både af personlige og kommercielle grunde meget vel kan tænkes at have givet fortællingerne om slaveejernes grusomhed en ekstra tand eller tre. De er udgivet som skillingstryk i Nordstaterne, hvis antislavebevægelse givetvis har søgt politisk ammunition i disse 'autentiske' beretninger om virkeligheden i Sydstaterne, og hvis fordomme slaverne derfor sikkert har søgt at bekræfte. Men selv hvis man trækker halvdelen fra, og så ser skeptisk på resten, er det rystende læsning. Tæsk, dårlig mad og seksuelt misbrug var i vidt omfang dagens program, krydret med mere bizarre former for sadisme og menneskelige eksperimenter. Om så den ene eller anden mishandlingsmetode er strengt korrekt er - i al fald for undertegnede - mindre vigtigt.
Slaveriets utilgivelige grusomhed
Lyt til artiklen
