0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ægte forskelle

Alt for mange ord om en dansk-pakistansk alliance, der blev til giftermål og omskåret barn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Rushy Rashids første bog om at være pakistansk kvinde i Danmark, 'Et løft af sløret', der udkom for tre år siden, gik jo vældig godt, så hvorfor ikke gentage succesen og fortælle, hvad der siden skete?

Jo, den mørke skønhed, som i 1998 på TV3 blev Danmarks første studievært med indvandrerbaggrund, mødte en lyserød dansker, journalisten Jens Harder Højbjerg, og det var hendes familie ikke just henrykt over, men gift blev de, og nu har de en søn, der hedder Adam.

Det går der 372 sider med at fortælle i parrets fælles værk, 'Bag sløret', og det er virkelig for meget. Men det skal jo blive langt, når de samme historier fortælles to gange, af Rushy og Jens på skift, så man rigtig kan forstå, hvor forskelligt to kulturer kan opleve de samme begivenheder. En udmærket ide på skrivebordet, men en dræber i praksis. Især fordi sproget hos begge forfattere ikke hæver sig over dansk fladlandshøjde.

Så han møder hende i det ene kapitel, og hun møder ham i det andet, og han er bekymret for kulturforskellen, og hun bekymrer sig for sin families reaktion, og hvordan er det for ham at være til pakistansk fest og for hende at være til dansk julefrokost? Det går side op og side ned, og nogen burde have skåret gevaldigt i ordstrømmene, ikke mindst i Jens Højbjergs. Hvorfor skal vi vide så meget om hans karriere i TV3 og om hans lystige liv som ombejlet ungkarl, der indtil Rushy dukkede op, ustandselig måtte sno sig ud af giftelystne kvinders garn.


Hen imod midten af bogen begynder der dog at komme mere substans. Den er skrevet for at »bidrage til den forståelse, der er så hårdt brug for mellem de forskellige kulturer i dagens Danmark«, skriver forfatterne i forordet, og dette ædle formål gennemsyrer bestemt bogen. Og selv om man nok ikke kommer helt om bag sløret, får man dog billeder, man ikke glemmer.

Som da ugebladet Kig Ind offentliggør de første billeder af ægteparret, og Rushys far får bladet smidt i hovedet af pakistanske venner, der spørger, om han dog ikke skammer sig over at have sådan en datter. Eller da Jens er med til hendes brors polterabend og pludselig indser, at et selskab af unge pakistanske mænd ikke bare kan vælge, hvilken natklub de vil fortsætte festen på, for de fleste steder vil de ikke blive lukket ind. Det kan være øjenåbnende at blande to kulturer.

Og det kan være nødvendigt at skære igennem, i bogstavelig forstand. Så drengen Adam bliver omskåret, selv om både faderen og især hans jyske familie vægrer sig. Men »jeg måtte også gå Rushy i møde, når det var vanskeligt - ellers ville mine dyre ord om at mødes på tværs af vores kulturelle forskelle blot være varm luft fra min side«, konstaterer Jens Højbjerg på side 328. Og Adam vil jo vokse op som en dansk dreng, i Danmark. Når han bliver stor, kan han så læse sine forældres bog - hvis han har tålmodighed til det.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu