0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ligestillingens pris

Kvinde er kvinde værst. Vestlige kvinders frigørelse betales af Østens kvinder, påpeger amerikanske sociologer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det kan være svært at få det hele til at gå, når man har alt - mand, børn og arbejde. Men heldigvis har tidens kvinder fået en ny ressource, de kan trække på. Det er den tredje verdens kvinder, som immigrerer med globaliseringens hast fra øst til vest for dér at udbyde deres varer: kærlighed, opmærksomhed og omsorg.

Det kunne lyde, som om kvindebevægelsen er gået over sine grænser og har skabt et globalt netværk af kvinder, der hjælper hinanden. Men sådan er det ikke. Der er snarere tale om, at kløften mellem Vestens og Østens kvinder er blevet trukket skarpere op.

Mens den ene halvdel af verdens kvinder er velnæret, veluddannet og velbjærget, er den anden halvdel tilsvarende fattig og ufaglært. De tvinges af økonomiske årsager til at forlade hjem og børn for at arbejde som rengøringshjælp og dagplejemor for Vestens rige familier, der betaler dem lidt og under bordet.

Det er denne underverden af lavtlønnede, ofte illegale kvindelige immigranter i USA, som bliver synliggjort i Barbara Ehrenreichs og Arlie Russell Hochschilds nye debatbog om globalisering og feminisme, 'Global Woman: Nannies, Maids, and Sex Workers in the New Economy'.


Bogen er skrevet af en række amerikanske sociologer, der i femten essays udforsker bagsiden af den vestlige kvindes frigørelsesproces, som tilsyneladende har affødt en anden form for kvindeundertrykkelse.

For mens den vestlige kvindebevægelses historie har været en succes, der har gjort kvinden fri til at forlade sin rolle som husmor, hviler de vestlige triumferende fremskridt på en undergrund af udnyttede og ydmygede kvinder fra den tredje verden, som er kommet til Vesten for at gøre det arbejde, som heltinden fra den første historie har vraget: børnepasning, rengøring og ufrivillig sex.

Den ulige fordeling af verdens goder kan ikke komme som en overraskelse for læseren, men det er alligevel rystende at se den vestlige, 'feministiske' kvinde fremstillet som imperialistisk mandschauvinist, der køber sig (billigt) fra husligt arbejde og til omsorg for sine børn.

Undertegnede vestlige, frigjorte kvinde forsvarer sig med, om det ikke er i orden i den kapitalistiske verden at købe sig til en arbejdskraft, som har brug for en indtjeningskilde?


Ikke når det kommer til omsorgsindustrien, mener Ehrenreich. For følelserne følger en anden økonomi end kapitalen, der handler med investeringer og inddragelser, mens kærlighed og omsorgsfølelse styres af ubevidst overføring.

Denne forskydning af kærlighed er temaet for en af bogens sørgelige fortællinger, nemlig historien om Rowena, der har forladt sine børn hos sine forældre i Filippinerne, mens hun tjener til familiens ophold som nanny for to amerikanske børn i New York.

I takt med at Rowena over årene bliver mere og mere fremmed over for sine egne børn, som hun kun ser én gang om året, kommer hun tættere og tættere på 'sine amerikanske børn', som bliver genstand for hendes kærlige moderfølelser. Det uretfærdige resultatet bliver, at mens det amerikanske barn får dobbelt så meget opmærksomhed og kærlighed fra både mor og nanny, får det filippinske barn næsten intet.


Sociologen Ehrenreich har ikke meget tilovers for tidens akademiske postfeminister, som i hendes øjne koncentrerer sig for meget om teori og sprog og for lidt om den faktiske virkelighed, hvor feminismen kun er et halvfærdigt projekt.

Godt nok er kvinden blevet fri til at realisere sig selv uden for hjemmets fire vægge på lige fod med manden, men problemet er, at manden stadig ikke tager sin del af opvasken. Men nu skænder vi ikke længere på ham over hans manglende indsats - vi betaler bare en anden til at gøre det.

Og så er problemet løst. I hvert fald ude af syne, gemt borte i en anden (tredje) verden. Det er denne verden, Ehrenreich har bragt frem i lyset, hvor den kaster lange skygger ind over den vestlige feminisme.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.