'I tidens lys' er en formidabel bog. Hvad enten man betragter den som ren kunstbog eller dokumentarisk arkitekturbog om klassicismen i København og dens inspiration i Paris - eller begge dele. En solid bog, der mere end behager øjet. Jens Lindhes på en gang skarpe og sanselige fotografi er som skabt til klassicismen. Den arkitektoniske stilart, der trods sin indre store variation måske kan synes lidt distant, lidt umenneskelig med sin accentuering af enkel geometri og rene linjer og flader. Lindhe trænger bygningers uanselige linjer sammen, eller han betoner en døråbning i en facade. Den bliver i dette blik lige nøjagtig til den voldsomme begivenhed, den er i en let forvitret, solbelyst husmur. Et mysterium, der vækker fantasien om, hvad der mon gemmer sig i dens mørke hule. Og dog er den blot en døråbning. Evnen til at vække så stærke længsler og tanker skyldes en stor bevågenhed for lyset. Klassicismens renhed skaber markante kontraster mellem lys og mørke, modsat f.eks. barokken, hvor de mange krummelurer overalt giver en generel og myldrende diffus brydning af lyset. I en ren solbeskinnet glat flade bliver et vindues sorte hul til et virkeligt drama.
Klarhedens magi
Lyt til artiklen
