Når man første gang kaster sig over den vestlige filosofi, er det ofte i håbet om at finde nogle svar på spørgsmålet om sin egen eksistens. Man håber f.eks. på at finde en mening med tilværelsen, døden og fællesskabet. Selv om man bliver 'klogere' i løbet af sine filosofistudier og lærer at ændre sine forventninger til filosofiens evner som bibringer af mening til tilværelsen, så mener Lars Svendsen i den klare og velskrevne bog 'Hvad er filosofi' ikke, at man må glemme sin oprindelige motivation. I dag udføres fagfilosofi i en stærkt teknisk specialisering, hvor man bevidst vender ryggen til den slags spørgsmål. Man beskæftiger sig i stedet med livsfjerne emner som detaljer i teorier om viden eller om den rette udlægning af et enkelt begreb hos en kanoniseret filosof. Den form for filosofi er ikke nødvendigvis overflødig, men den har som regel ikke nogen klangbund uden for filosofiinstitutternes snævre kredse. Den tekniske filosofi er ligegyldig for andre end fagfilosoffer, der sådan set også selv er ligeglade med den. For dem er den en intellektuel leg - eller værre - blot en anledning til at meritere sig i universitetssystemet i kampen om meget få faste stillinger.
Filosofien tilbage til visdommen
Lyt til artiklen
