»Idealet for de etniske minoritetsforældre i Danmark er, at deres børn skal blive lig dem selv, med deres kultur og traditioner. Idealet for børnene er derimod i mange tilfælde at blive ulig deres forældre«, skriver Manu Sareen i sin højaktuelle bog 'Når kærlighed bliver tvang', med undertitlen 'Generationskonflikter og tvangsægteskaber i Danmark'. Den kender vi jo godt, vi majoritetsforældre. Vi ville ikke være som vore forældre, og vores børn vil ikke være som os. Og vi skal som bekendt heller ikke mange generationer tilbage for at finde både tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber i dansk regi, hvilket kan være udmærket at huske på, før fordømmelsen og forargelsen breder sig for meget. Manu Sareen er 36, født i Punjab i Indien og bosat i Danmark siden 1971, radikalt medlem af Københavns Borgerrepræsentation og dansk gift. Danske piger var ellers ikke hans families livret: Han var ikke fyldt 20, da hans farmor præsenterede ham for den første stak billeder af giftelystne, indiske ungmøer. Men han holdt stand længe nok til, at konflikten løste sig op, og det er han stolt af både på egne og især på sine forældres vegne. Han mener, det gik så godt, fordi forældrene tidligt besluttede, at de ville bo i Danmark til deres dages ende, »og når man tager sådan en beslutning, slår man også rødder og er parat til at tage imod den nye kultur på godt og ondt«.
Det dobbelte pres
Lyt til artiklen
