Man kan anklage USA for at være unilateralistisk, man kan kritisere Kina for at undertrykke Tibet, Rusland for politikken i Tjetjenien og Nordkorea for at fremstille missiler i stedet for at brødføde befolkningen. Men der er ét land - ét alene - hvor enhver kritik af regeringen øjeblikkeligt kan affejes som slet skjult racisme: Israel. Med disse polemiske ord indleder Pascal Boniface sin nye bog, der nok skal skabe debat. Boniface leder Institut français des relations internationales og er tidligere sikkerhedspolitisk rådgiver i socialistpartiet. Det var hér han i april 2001 i et internt memo spurgte, hvorfor man ikke håndhævede de samme internationale regler i Mellemøsten, som alle andre steder i verden. Hvorfor intervenere i Kosovo - der var en del af Jugoslavien - når man nægter at lægge pres på den israelske regering, selv om den ingen håndsret har over de besatte områder? Boniface foreslog, at socialistpartiet revurderede sin Mellemøstenpolitik med folkeret og jura som rettesnor, og i en bisætning advarede han mod en 'importering' af konflikten, der kunne føre til konfrontationer mellem muslimer og jøder i Frankrig. Memoet sivede til pressen, og en række inkarnerede tilhængere af Ariel Sharons regering konkluderede uden at blinke, at Boniface var antisemit, og at hans ærinde var at fiske arabiske stemmer ved det kommende franske valg. Men hvis Bonifaces erfaring er gjort personligt, bliver hans bog det på intet tidspunkt.
Er det tilladt at kritisere Israel?
Lyt til artiklen
