Iranske Azar Nafisi har tre ting til fælles med Salman Rushdie og Milan Kundera. Hun har som de levet store dele af sit liv i mere eller mindre selvvalgt eksil - først i Schweiz, senere i England og i USA. Dertil har hun, som de to forfattere, viet sit liv til litteraturen, og for hende, som for dem, er diskussionen om forholdet mellem kunst og virkelighed mere end et teoretisk anliggende. I modsætning til de to ovennævnte herrer skriver Nafisi dog ikke fiktion. Hun er først og fremmest læser, og dertil en professionel af slagsen, som de sidste tyve år har undervist i litteratur på universiteter i både Iran og USA. Og så er hun kvinde. Netop dén kombination gjorde hende til en udsat person i senhalvfjerdsernes Iran, hvor landets begyndende liberaliseringer blev slået årtier tilbage af ayatollah Khomeinis fundamentalistiske styre. Nafisi, som var tilknyttet Allameh Tabatabai-universitetet i Teheran, blev til sidst nødt til at forlade sin stilling, fordi ingen længere måtte lære at læse den vestlige 'dekadente' litteratur, som er Nafisis speciale.
Lolita i Teheran
Lyt til artiklen
