Da Gads Forlag i 1999 udsendte sit (i øvrigt glimrende) 'Rusmiddelleksikon', besværede undertegnede sig i disse spalter over bogens dystre anslag, dens konsekvente undertoning af stoffernes trods alt mange kreative og opbyggelige potentialer. Nu udkommer så bogen for de læsere, der dengang kunne følge min tankegang: i Sadie Plants 'Narkotika' indskibes man som passager på en inciterende rejse gennem de euforiserende stoffers vestlige kulturhistorie - fra 1840'ernes celebre opiumsselskaber til vore dages højteknologiske designernarko. Perspektivet er bredt og mangfoldigt, og skønt den danske undertitel misvisende indsnævrer sig til litteraturen, så spiller eksempelvis Sigmund Freuds navnkundige kokainforsøg en uhyre central rolle for stoffernes accept og kulturelle forankring. Med Freud blev de narkotiske mirakelsubstanser for alvor kendt blandt det sene 1800-tals åndselite, og mens Coca-Cola forsøgte at gøre kokaeliksir til pøbelens foretrukne 'thirst killer', gjorde opium, kokain, morfin, hash og lattergas deres indtog som tænkernes, drømmernes og bohemernes foretrukne kilder til glemsel og inspiration.
Digternes stoffer
Lyt til artiklen
