Lige nu er det moderne at arbejde med sig selv og slappe af, bekæmpe egne og andres forventninger og føle sig god nok. At være tynget af blandingen af perfektionisme og mindreværdskomplekser er ikke ligefrem noget nyt, heller ikke for kvinder, der bliver mødre. Men man skulle tro det, som der bliver taget på vej. Ikke desto mindre arver vi ikke tidligere generationers erfaringer, så forvirrede og plagede nye mødre kan muligvis finde hjælp i Emilia van Hauen og Winnie Haarløvs 'Myten om den perfekte mor' med den lige så store undertitel 'Den perfekte mor findes ikke. Du vil altid være den bedste mor for dine børn'. Så er det ligesom fastslået, hvad den bog handler om, ikke? Men til undertitel nummer to, at enhver mor er den bedste mor for sine børn, er det fristende at stille et modspørgsmål: også de mødre (og fædre! men de er ikke lige med her), som ikke formår at gribe ind, mens deres overfede, slikgnaskende og sodavandsbøvsende unger vralter mod sukkersyge, hjerteflimmer og for tidlig død? Næ, vel? Det er tydeligvis ikke disse magtesløse mødre, bogen henvender sig til. Det er til de mødre, der er på grænsen til at være herlige og perfekte og en succes fra a til z. Disse kvinder, der måske engang var piger i flinkeskolen, kan teste sig selv i skemaer og finde deres indre barn, der ved gud består af hele tre dele: det naturlige barn, det tilpassede barn og den lille professor(!). Samtidig rummer vi kvinder også en hjælpemor, en offermor og en straffemor. Så der er nok at holde rede på, før vi kan blive det nye begreb, van Hauen (journalist og sociolog) og Haarløv (forfatter og psykoterapeut) lancerer: den gode nok mor.