0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bang på banen

Herman Bangs glædesfyldte glimt af et Danmark på vej frem - anno 1904.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det har aldrig været nogen rigtig god forretning at være forfatter i Danmark. De færreste har kunnet klare sig for bogindtægter alene og noget, som stadig klinger i de fleste forfatteres kasser, er oplæsninger, eller som de fleste kalder det: foredrag.

Herman Bang var ingen undtagelse, han rejste også rundt og læste op. I sommeren 1904 var han således på den store oplæsningsturné Danmark rundt, og han skrev fornuftigvis artikler om sine iagttagelser.

Bang var på dette tidspunkt kendt, og derfor kom der, skal man tro ham selv, rigtig mange tilskuere til hans forestillinger, og publikum så på ham, men han så også på publikum. En af de artikler, han fik trykt i avisen {lsquo}Fædrelandet' i sommeren 1904, handler om de forskellige publikummer, han oplevede, og de kunne variere utroligt meget, hævder han. Faktisk er ikke to publikummer ens.

Der er først det præcise publikum. De sidder der, og »klokken to Minutter over konstaterer Herrer i Parkettet, ved at fremdrage guldkapslede Ure, at den Optrædende uhøfligt lader vente«. Dette publikum findes ofte i garnisonsbyer, og når deres bifald lyder, er det som en »geværsalve efter et befalet: 'Fyr'«.

Så er der det publikum, der aldrig kommer til tiden. Når forestillingen skal begynde, sidder der måske tyve mennesker i salen, og disse tyve tilhører altid det stedlige lærerpersonale. Når tæppet så er gået op, kommer de øvrige styrtende støjende ind.

Så er der det fåmælte publikum, og når han er sammen med dem, har han »Følelsen af at befinde sig i et Retsslokale«. Dette er i modsætning til publikum i de snakkesalige byer, hvor ikke tyve mennesker kan være til stede, uden at det lyder som »et Aaleskind er faldet i en Hønsegaard«. Et publikum af landboere er som oftest lige »tavst, naar det kommer, som det gaar«, mens stationsbyernes publikum - det er dem der vil frem og opad - søger hidsigt at forstå, skriver Bang.


Bang rejser, Bang iagttager og Bang glæder sig, for det Danmark, han ser denne sommer, er et Danmark fyldt af energi og gå-på-mod og -lyst. Det, der har skabt det moderne Danmark, er de mange nye jernbanelinjer. »Der gives ikke skønnere Rejse end med disse nye Jærnbaner gennem nye Egne. Helt opdyrket er Landet endnu ikke. Langs med Banens Vej skærer den nys betvungne Jord sig kun som afgrænsede Agre frem gennem Lyngen. Træerne har endnu kun Mandshøjde eller endnu mindre. Husene ligger spredte ...«.

Og fortsætter han: »Jeg føler aldrig saa stærk en Lykke ved at være Dansk som på saadan en Rejse«. Han reflekterer også over det nye fænomen: automobiler, og man skulle, siger han, måske være lidt tilbageholdende med at anlægge nye jernbaner, for: »Automobilernes udstrakte Anvendelse er et stort Spørgsmål, som paatrænger sig og som snart vil ændre megen Samfærdsel i vort Land«. Og det havde han jo ganske ret i.

Bang begejstres også over den forretningsmæssige iver og de mange nye aktiviteter, som udfolder sig i provinsens byer, og han laver små portrætter af en række byer, bl.a. af Silkeborg, Vejle, Odense og Århus. Flere artikler handler om forskellen mellem jyder og københavnere, og han cirkler i et par artikler om den særlige {lsquo}jyske bevægelse', der blev grundlagt af Jeppe Aakjær og med brask og bram ført frem af Johannes V. Jensen, og Bang siger - næsten hidsigt - at man i tide bør skride ind mod »den jyske Særbevægelse, som er i Færd med at rejse sit Hoved«.

Herman Bang er overvejende optimist i disse artikler. Han tror på fremskridtet, på lysten til at skabe og på denne måde at kæmpe sig op. Men der er dog også noget, han ikke er så glad for: De utallige badehoteller, som er skudt op langs kysterne. Der er, skriver Bang »snart ikke den Kro, der blot har Udsigt til en Strimmel Vand - som ikke ved Hjælp af nogle besmurte Træskure omdannes til 'Badested'. Det er en Sot og en meget farlig Sot«. For folk kommer ikke, og disse mange sommerhoteller »frembringer et Hotelproletariat af Piger, Kelnere og Karle, som faktisk er en Ulykke for Samfundet«.


Bogen er illustreret med samtidige fotos, og der er fundet rigtig mange morsomme og hidtil usete frem. Nogle af dem er ligefrem rene scoops. På Samsø opsøger Bang øens fotograf. Han fremviser de postkort, han har til salg. »Paa en ny, moderne Slags har han taget Patent. Det er et Kort, som gemmer et helt Album af smaa Prospekter. »Om det da kan betale sig«, spørger jeg, »at lade dem lave her?«. »Man kan jo altid forsøge«, svarer Fotografen«.

Da Bang kommer hjem og undersøger kortene, får han en mistanke om, at de er fremstillet i Tyskland, som alt for meget er i vores land, skriver han. Men han fremkommer ikke med noget bevis for sin mistanke, og af det foto fra Samsø, som bogens udgiver, Ulrik Lehrmann, har fundet, fremgår det, at det faktisk er lavet af fotografen på Samsø, Anton Nielsen, og ikke af et tysk firma.

Det er ikke Herman Bang på den store journalistiske højde, man finder i disse artikler, dem leverede han i sine 'Vekslende Themaer' i 'Nationaltidende' i 1880'erne. Det er en lidt anden Herman Bang, en Herman Bang der vælger at se på Danmark gennem briller med positivt farvet glas, og som giver et overraskende billede af Danmark på det tidspunkt, da danskerne så småt var ved at vænne sig til det moderne liv.