Hvis nogle tror, at dyrevelfærd er føleri forbeholdt øllebrødsbarmhjertige pensionister, så kan det være, fordi de endnu ikke har læst dyrebeskyttelsesdirektør Ole Münsters bog 'Dyrs rettigheder'. Bogen skitserer i et enkelt sprog alle de måder, hvorpå vi forbruger og misbruger dyr efter forgodtbefindende, både dem, som vi med groteske konsekvenser designer og masseproducerer, og dem, som vi henter i naturen. Dyrene er i teksten opdelt efter, hvad vi bruger dem til, og alle relevante oplysninger vedrørende de forhold, de tilbydes, er afleveret sagligt og uden bitterhed. For alle, som forsøger at bidrage til at gøre verden til et bedre sted at leve i, hvad enten det er menneskers eller dyrs rettigheder, som er målet, ved, at harmen og indignationen er noget af det første, man må give afkald på, hvis man ønsker at blive hørt. Der er selvfølgelig lette rap både til fødevareproducenterne og til forbrugerne, men dilemmaerne belyses uden efterfølgende domsfældelse, hvilket gør bogen egnet også til undervisning. Men selv om den skarpe tone er undgået, vil man, efter at have læst om tamsvinets liv i dansk industri, for landbrug kan man næppe længere kalde det, tænke sig om en ekstra gang, når man står med hovedet nede i køledisken efter mørbrad på tilbud. Politikerne vil helst ikke røre ved dyrevelfærdsproblemet - de vil hellere tørre ansvaret af på os forbrugere, så de slipper for at træde stærke økonomiske kræfter over tæerne, men problemet er, at det er forbandet svært at se på en spegepølse, hvordan den havde det, mens den endnu levede, og producenterne er dygtige til at kamuflere alle slags uønskede egenskaber ved deres produkter.