»Det nationale bliver monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det«. Dette citat af nordmanden Øyvind Østerud indleder Inge Adriansens store værk om nationale symboler i det danske rige fra 1830 til 2000. Citatet udtrykker Adriansens hovedsynspunkt, som nok må siges at være blevet bekræftet af den politiske udvikling i de senere år, hvor politikere og medier ved at undervurdere og tilsidesætte befolkningens følelser omkring indvandring og globalisering har bidraget til, at det nu er Dansk Folkeparti, der sætter dagsordenen. Det er imidlertid ingen politisk bog. Det er en uhyre detaljeret beskrivelse af brugen af nationale symbolers betydning for identitetsdannelsen. I bind I tages fat på de officielle symboler: monarki, rigsvåben, flag, nationalsange samt nationale emblemer på mønter og frimærker, mens bind II beskriver de historiske, sproglige, litterære, kulturelle og territorielle forudsætninger for det nationale erindringsfællesskab. Her behandles emner som sammenhængen mellem sprog og national identitet, fædrelandssange, landskabet som nationalt udtryk, lokaliteter med særlig national betydning som Dannevirke, Dybbøl, Lejre, identitetsskabende begivenheder som genforeningen i 1920 og besættelsen 1940-45. Også sportens betydning for identitet og nationalt erindringsfællesskab diskuteres.
Bagom den danske identitet
Lyt til artiklen
