Skuffede liberale

Lyt til artiklen

Synes man, Venstre er socialister i ulveklæder, og ville man ønske, at de en gang for alle gav los, solgte sygehusene, barberede skatten ned til sokkeholderne og langt om længe viste de offentligt ansatte, hvor stolen skulle stå, så er man ikke alene. Den liberale forening Libertas kæmper trofast for de frie markedskræfter og enhvers ret til at være sin egen lykkes smed, og i det seneste nummer af deres kvartalsblad tager medlemmerne fat om nældens rod: Hvad har den første regering med et rent højreflertal egentlig fået fra hånden i løbet af de første 365 dage? Ikke meget, konstateres det i bladet, der (ud over at genoptrykke blandt andet Poul Schlüters, Lars Løkke Rasmussens og Mads Øvlisens visioner forud for regeringsskiftet i 2001) rummer benhård kritik. I artiklen 'Hvis ikke nu, hvornår så?' spørger en skuffet Peter Kurrild-Klitgaard, lektor ved Syddansk Universitet, hvornår tiden nogensinde er til liberale reformer, hvis ikke Venstre mener, at det er nu. Samme nedslående konstatering kommer Libertas' redaktør Nikolaj Gammeltoft frem til i klummen 'Den synlige hånd', hvor han konstaterer, at regeringens vattede politik viser, at højre-venstre-opdelingen er forældet, den »virkelige forskel findes mellem dem, der foretrækker frihed, og dem, der ikke gør«. Og der har de sidstnævnte åbenbart stadig flertal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her