Straf er et opdragende element, som går igen i både strafferettens bestemmelser, i skolen og inden for familien. Fængslet, og før det skafottet, spanskrøret, 'svederen' og OBS-klassen, stuearrest og fratagelse af desserten - det er nogle af eksemplerne på, hvordan straf eksekveres. Men bør man overhovedet straffe? Hvem skal det i så fald gå ud over? Og hvem har ret til at udøve disse disciplinære sanktionsformer? Det er nogle af de spørgsmål, som denne norske antologi om straffepraksis tager op. En kreds af idéhistorikere, kriminologer, etnologer, historikere, teologer, pædagoger samt en enkelt indsat har leveret nogle oplysende - og indimellem tankevækkende og læseværdige - bidrag om, hvordan brugen af straf begrundes. Der er skarpe analyser af især den sprængfarlige cocktail af politisk populisme og jura, og fængselsvæsenets hensigt med at straffe, og hvilke konsekvenser det kan få for den indsatte.
Det onde med det gode
Lyt til artiklen
