Som bekendt er spørgsmålet om det europæiske i vælten for tiden. I hvert fald i Europa. Således diskuterer vi for eksempel, hvor grænsen for EU's udvidelse går. Kan alle stater, som lever op til københavnerkriterierne, komme med i EU? Hvorfor/hvorfor ikke? Findes det særligt europæiske overhovedet? Og kan dét i så fald sætte grænser for det politiske fællesskab? I indledningen til sin nye bog, 'Europæisk idehistorie', skriver professor i faget Hans-Jørgen Schanz tøvende, at det er »hinsides enhver tvivl«, at det europæiske har »en vis identitet«. Senere taler Schanz om Vesten og er da mindre forsigtig. For kun i Vesten kan man finde modernitet, hvilket vil sige, at de vestlige samfund er baseret på oplysningens ideer om teknisk naturbeherskelse, universelle menneskerettigheder og individuel selvbestemmelse. Resten af verden er derimod mere eller mindre moderniseret. Som eksempel fremhæver Schanz religion, som endnu kun i Vesten er blevet forvist til privatsfæren og her netop som konsekvens af oplysningens krav om selvbestemmelse. Europas identitet i dag er med andre ord moderniteten. Det europæiske har selvfølgelig en historie. Og den har Schanz sat sig for at skrive på ny, fyrre år efter at den seneste danske idehistorie udkom (Lund, Pihl og Sløk: 'De europæiske ideers historie').
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























