I Rainer Werner Fassbinders levetid var det specielt i Tyskland vanskeligt at vurdere hans film- og teaterarbejde efter fortjeneste. Dertil var hans personlige livsform for anstødelig og hans utroligt omfattende kunstneriske indsats både for uoverskuelig og for provokerende. Som ingen anden havde han sin samtid og sit lands historie under huden og reagerede spontant og idiosynkratisk i sine værker. Men samtidig havde han dette forunderlige overblik, som tillod ham at filme fra en synsvinkel, der lå helt uden for tiden. Det var denne synsvinkel, der gjorde ham upopulær, mens han levede - og tidløs i dag. Egentlig er det vel først nu, tyve år efter Fassbinders død »af en overdosis arbejde«, at hans betydning begynder at stå klart for den tyske offentlighed. I årene efter hans død var de tyske Fassbinder-bøger overvejende sladderagtige rapporter om hans privatliv. I dag synes en ny generation af skribenter mere indstillet på at tage de udfordringer op, som ligger i de 30 teaterforestillinger og 60 film for biografer og tv, som han fik fra hånden på bare 15 år.
Fassbinder genopdaget
Lyt til artiklen
