Når man i det gamle Mexico fejrede foråret, halshuggede man en kvinde, som repræsenterede gudinden Tlazolteotl, og flåede huden af hende, hvorpå en præst trak huden over sig under resten af ceremonien. Ifølge psykoanalytikeren Otto Rank er den dulgte mening med dette ritual at ophæve fødselsprocessen og bogstavelig talt gå i sin mor igen, som det jo hedder med en af disse mærkelige sproglige vendinger, der på et mere snusfornuftigt plan rummer den samme viden som psykoanalysen. Otto Rank mener i sin bog 'Fødselstraumet', at dette traume ligger bag alle religioner, herunder også kristendommens forestilling om et paradis efter døden. Den paradisiske tilstand har vi i virkeligheden oplevet i livmoderen, men da fødselschokket blokerer vejen tilbage til det tabte paradis, konstruerer religionerne i stedet et nyt paradis på den anden side af livsbanen. Fødselstraumet er også kunstens egentlige rod. Rank mener, at krukken var urmenneskets første skulpturelle frembringelse, og netop krukken er et billede på livmoderen, som vi til stadighed længes imod.
Fødslens lammende chok
Lyt til artiklen
