0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Angsten inden for vesten

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvilken forbindelse er der imellem mediernes konstante formidling af nye trusler og det stadigt stigende angstniveau i de vestlige samfunds befolkninger?

Forstærker risikosamfundet sine borgeres sårbarhed for angst? Er vi blevet lykkeligere af større velstand og fysisk velbefindende? Hvordan kan angst ses som udtryk for samfundsmæssige og kulturelle problemer?

Disse store og komplekse problemer forsøger den engelske sociolog Iain Wilkinson at belyse i bogen 'Anxiety in a risk society'.

Indenfor psykologien forstås angst normalt i første række som et resultat af forhold i det enkelte menneskes biologi, historie og aktuelle liv. Derfor håndterer man angst ved at tilbyde det enkelte menneske psykoterapeutisk og eventuelt medicinsk behandling. Kun ved festlige lejligheder svinger psykologien sig op til at tage angstens mulige kulturelle og samfundsmæssige årsager alvorligt.

Omvendt overser sociologiens forståelse af menneskers oplevelser i en given tidsalder ofte betydningen af individualpsykologiske faktorer. Der er så at sige en masse mellemregninger i overgangen fra det enkelte menneskes psykologi til samtidskulturen som sjældent medtænkes.

Det er denne kløft imellem psykologien og sociologien Wilkinson forsøger at fylde ud. Han kommer med en del interessante bud, men kan naturligvis ikke tilbyde nogen egentlig løsning på dette århundreder gamle problem.


Allerede i Freuds sene angstteori blev angsten tilskrevet en signalfunktion: Angsten blev set som et vigtigt signal om farer og trusler imod det enkelte menneskes sikkerhed. Senere udvider psykoanalytikeren Erich Fromm denne udlægning af angsten som et vigtigt redskab for menneskets fortolkning af og navigeren i verden. Han mener, at angst ikke i første række skal betragtes som udtryk for psykologiske problemer hos det enkelte menneske.

Ifølge Fromm er angsten snarere udtryk for en form for social patologi. Det stigende angstniveau i den brede befolkning - og de heraf følgende irrationelle reaktioner som fremmedhad og overdreven optagethed af fysisk sundhed - skal primært ses som resultater af problemer i samtidskulturen.

Wilkinson peger på en række faktorer i den vestlige samtidskultur, som kan understøtte denne forståelse af den øgede forekomst af angst i den vestlige verden:

Individualiseringen, den aggressive stræben efter selvrealisering og succes i konkurrence med andre, tab af traditioner og klassiske fællesskaber, en verden i hastig forandring på vej mod et ukendt mål og undergravelsen af tidligere tiders autoritative og uanfægtede svar på livets store spørgsmål har til sammen gjort det vestlige menneske mere sårbart for angst.


Hertil kommer den øgede frihed og det hermed forbundne ansvar for egne frie valg som ifølge de eksistentialistiske psykologer og filosoffer kan give anledning til angst hos det enkeltstående menneske.

I naturlig forlængelse af denne sociale og kulturelle forståelse af angstens udspring taler Wilkinson for, at det øgede angstniveau i befolkningen ikke alene skal besvares med øgede bevillinger til individuelle løsninger i form af medicinsk og psykoterapeut behandling, men også ved samfundsmæssige og kulturelle forandringer.

Han nærmer sig her Erich Fromms utopiske forestillinger om det ideelle samfund mere eller mindre befriet for angst, hvor hele psykologiens viden om angstens rødder i forhold i det enkelte menneskes livshistorie og indre liv ignoreres.

Omvendt antydes det, at et højt og uforarbejdet angstniveau i befolkningen kan være den følelsesmæssige drivkraft for, at mennesker - på godt og ondt - kan samles om en fælles sag: Fra den frugtbare kamp for et bedre samfund til den destruktive kamp imod mennesker med en anden hudfarve eller forkerte madvaner.


Når man overvejer de mulige forbindelser imellem risikosamfundet og angst hos det enkelte menneske, er det et centralt spørgsmål, om offentlighedens vedvarende opmærksomhed på trusler og risici - og den heraf følgende opbygning af, hvad man kan kalde en risikobevidsthed i befolkningen - er medvirkende årsag til den øgede forekomst af angst.

Eller risikobevidstheden i højere grad skal ses som et vigtigt bidrag til at oversætte en genstandsløs og uhåndterlig angst og usikkerhed til en konkret frygt for bestemte forhold i kulturen og hverdagen, som det enkelte menneske efterfølgende selv kan gøre noget for at bekæmpe og eventuelt undgå.

Vælger man denne mere 'terapeutiske' fortolkning af risikobevidstheden, kan man sige, at de offentligt tilgængelige fortællinger om risici åbner nye muligheder for at bringe den frit flydende angst ind under fornuftens herredømme - en angst, der ellers kan få langt mere destruktive udtryk. Det er næppe muligt at give entydige svar på sådanne komplekse spørgsmål.

Men det er vigtigt at blive i stand til at stille de helt nødvendige spørgsmål om mulige forbindelser imellem samtidskulturen, offentligheden og det enkelte menneskes psykologi. Her er Wilkinsons lille bog et godt sted at starte.