0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gustav Wied hadede julen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste ved i dag, at månen har den farve, den nu engang skal have - og nogle husker vel stadig, at det var forfatteren Gustav Wied, der slog dette faktum fast, og at det skete i det lille skuespil 'Skærmydsler' fra 1901, et af de hyppigst spillede på Det Kgl. Teater.

Andre husker måske de sære herrer Knagsted, Clausen og Thummelumsen, men så er der nok ikke så meget mere i den kollektive hukommelsespose, uanset at Gustav Wied har meget mere i sin litterære, der er værd at huske/læse.

Gustav Wied var altid et godt objekt for sladder, og i Roskilde, hans by, havde han indrettet sig på en måde, der nok kunne give ekstra anledning til, at snakken i Roskilde gik ekstra livligt.

Wied havde nemlig, da han fik økonomisk mulighed for det, bygget sig et hus, 'Kastellet', der var indrettet på en måde, man ikke tidligere havde oplevet i Roskilde. Han - en gift mand - havde nemlig indrettet sig en lejlighed til sig selv, en lejlighed, han kunne skrive og sove i, en lejlighed, der var lydisoleret, for at han ikke skulle forstyrres af sin kone og deres tre børn.

Og her skrev han så, her sov han, herfra drog han fint pudset ind til København for at lade sig se og for at tømme nogle glas. Ikke at han var dranker, men at han havde et vist indtag, fremgår det af den begejstrede bog om Gustav Wied, som journalisten Bo Nygaard Larsen har skrevet, og som har den noget sæsonbestemte titel 'Wied jul'.

Man må dog håbe på, at bogen også bliver solgt, når juleræset er overstået, for det ville være synd andet.


'Wied jul' er en lidt krukket titel, og den er også en ironisk spøg, for Gustav Wied hadede julen, får vi at vide, og for at man kan se det med egne øjne, er der bagerst i bogen optrykt en håndfuld Wiedtekster, der handler om den forbandede jul, en tid, hvor hykleriet ifølge Gustav Wied var på sit højeste, en tid, han finder foragtelig og næsten ubærlig.

Det er Gustav Wieds liv mere end hans værker, der optager Bo Nygaard Larsen. Han fortæller med mange allusioner til nutiden om Wieds liv fra fødsel, til han som 56-årig slugte så meget cyankalium, at han afgik ved døden.

Og Bo Nygaard Larsen er til stede i værelset, da dette sker. Han er vidende om, at Gustav Wied: »... kneb en tåre og åbnede pilleglasset. Der lå det, i pulverform. Det blålige cyankalium. Gift. Det var sådan, det skulle være«.

Og lidt senere: »Han tog en dyb indånding og tømte glasset. I nat ville han ikke få søvnbesvær, det vidste han. I nat ville han få det, som han havde ønsket sig så længe. Han lagde sig godt til rette, lukkede sine øjne og gled hen«.

Man kan mene forskelligt om denne måde - en måde, der nærmer sig den skinbarlige fiktion - at skrive om forfattere og andre kunstnere på, og anmelderen bryder sig ikke meget om den.

På den anden side skriver Bo Nygaard Larsen med en sådan begejstring om 'sin' mand, at det smitter af på læseren. Han elsker sin Gustav, som han konsekvent kalder ham, han elsker hans værker - de dårlige går han let hen over og det er denne kærlighed til emnet Gustav Wied, der ikke rigtig er til at stå for.

Man kan godt komme med mange indvendinger, men Bo Nygaard Larsen får virkelig sat liv og skub i sin Gustav, sådan at anmelderen, der ikke har læst en stavelse Gustav Wied i mange år, nok vil tøffe på biblioteket og låne ham.

At vi lever i en ny tid, fremgår også af, at der af bogens billedmateriale - fotos fra bogen blandt andet taget af Gustav Wied - er vedlagt på en cd-rom.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce