'Ravnemor' er en fængende, men ret falsk betegnelse for den samling beretninger om moderskab og arbejdsliv, som Bettina Bach har redigeret. Bach, som præsenteres som 29-årig mor til Tristan på halvanden og stud.mag. i pædagogik ved Københavns Universitet, har indsamlet vidnesbyrd om det svære hverdagsliv fra ligesindede, nogle kendte som Renée Toft Simonsen, Sarah Zobel Kølpin og et par mediekvinder, andre ukendte. Problematikken i bogen er ikke ny, desværre kan man tilføje: Hvordan får den moderne kvinde sit moderskab, med de krav det stiller, til at fungere sammen med arbejde og ambitioner. For de færreste er der tale om noget valg. De fleste kvinder er tvunget til at arbejde, de medvirkende i bogen vil også gerne. Deres problem er tilsyneladende, at de ikke alene rent praktisk er faret vild i hverdagens logistik. De er også ved at gå amok eller gå i spåner over de krav, der stilles til dem. Det er tankevækkende, hvor meget de fleste af dem lader sig gå på af omverdenens forventninger til dem som superkvinder. Det er i alle tilfælde sådan, de føler, de skal være ... og det i et land, hvor mange pædagoger og skolelærere mener, at de opvoksende generationer ikke skal stilles over for nogle specielt håndfaste krav, endsige bedømmes på en gennemskuelig måde. Men har man ikke en fast karakterskala som ung dansk mor, så opfinder man så sandelig en, og den skal helst stå på noget så gammeldags som ug med kryds og slange og flag og stjerner i alle fag. Hvordan omverdenen ser på en, betyder helt uhyggeligt meget, og det der med, at vi lever i det frie individs frie selvudfoldelsestid, kan vi godt glemme alt om. Sådan ser virkeligheden ikke ud inde i hovedet på pæne piger.