0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skriftens svindler

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De senere år har været noget turbulente for den britiske bestsellerforfatter John le Carré. Bevares, hans bøger kommer stadigvæk på bestsellerlisten direkte fra bageovnen verden over. Men i hans hjemland, Storbritannien, har kollegaen Salman Rushdie været ude med riven efter hans forfatterskabs litterære lødighed.

Og det har skabt forargelse, at le Carré allerede i studietiden var meddeler for sit lands efterretningstjeneste om, hvad hans venstreorienterede medstuderende nu gik og foretog sig, når de ikke bogede den. Især inden for overklassens kostskolekultur, hvor en stikker på sovesalen er værre end en stalinist i skabet, har denne ugentlemanagtige virksomhed vakt røre.

Imidlertid har John le Carré meget tidligt, men altså ikke tidligt nok for nogle, klart bekendt kulør. Ja, han arbejdede i hendes majestæts hemmelige tjeneste for at afsløre 'muldvarpe' i systemet. Specielt dem oppe i det engelske establishment, som mængede sig med kongehuset i Buckingham Palace og med samme selvfølgelighed solgte statshemmeligheder til kammeraterne hjemme i Kreml.

Le Carré var alle dage det moralske middelklassemenneske, hvis puritanske anstændighed aldrig havde smag for det ideologiske, 'småkatolske' og værdirelative landsforræderi, som både en Graham Greene på skrift og en Kim Philby i virkeligheden stejlt stod for og sofistikeret forsvarede.

Og har man i dette opgør mærket i romanerne et vedvarende og latent faderopgør, eller rettere et opgør mod de overklasseværdier, som tiltrak forfatterens fader, en gennemført amoralsk svindler både over for diverse kvinder, venner og fjender, så er denne bog et væsentligt og velskrevet vidnesbyrd. Om at sådan var det. Så 'Ved Ronnies hof' er simpelt hen en lille perle i sig selv og en vedkommende nøgle til hele forfatterskabets tematik.


John le Carré alias David Cornwell skrev en lang artikel i februar dette år i det anerkendte amerikanske magasin The New Yorker om sin far Ronnie, som grandiost holdt hof for alskens fupmagere og plattenslagere. Danmark har som det første land udsendt denne tekst som en lille charmerende bog.

Om Ronnie med de irske aner, der kom fra absolut ingenting, giftede sig over sin stand med le Carrés moder, som heldigvis stak af i tide, mens Ronnie fortsatte som en svindler af Guds nåde. Svigter kaskader af kvinder og vikler sig ind i dybt pinlige sager, med det resultat at Ronnie ryger ind og ud af fængsler. Men altid vender tilbage med nye projekter om at blive rig i en fart, og det helst snart. På andres bekostning, of course.

Vi skal ikke elske Ronnie, for han var en skidt knægt. Mere en gemen gangster end en taskenspiller med elegance. Alligevel - og det ved hans søn godt - så elsker man gerne en charlatan med charme, lige meget hvor kynisk han er i betræk og design. Derfor får vi aldrig en gennemført svindlerhistorie, vi er sandelig langt fra både Arsène Lupin og Felix Krull, men til gengæld serveres der henrivende fragmenter af en mand, som snører verden og endog forsøger at tage fusen på sin egen søn.

Det lykkes ikke. Og dog er vi ikke helt sikre, det er John le Carré heller ikke. Et eller andet sted skylder han sin far sine talenter som en fantastisk fortæller af fabelagtige intriger. Ronnie var ikke i tvivl og pressede sønnen for penge, meget selvbevidst om at have skabt et succesrigt sønneprodukt ud af sin egen kriminelle løbebane. Og meget mod sin moralske viden og sin kristne anstændighed er le Carré smerteligt klar over dette.

Selv den mest seriøst anfægtede forfatter er lidt skyldig som en skriftens svindler. Sådan noget ville få andre forfattere uden etisk accent over deres navn til at skraldgrine og slå sig på skrivemaskinen. For le Carré vækker det stille moro og undren, krydret med ironisk bondeanger, just som det signaleres med bogens underfundige undertitel. Godt nok - for en tid 'Ved Ronnies hof' er alle pengene værd.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce