Der er to slags pressebilleder. De, der siger: Her er manden, det handler om. Huset, der brænder. Kniven, der blev myrdet med. Registrering. Dokumentation. Og så de, der siger: Se! Sådan noget findes! Her gør vi dig ør i hovedet. Jamen, du godeste, dét åbner en helt ny vinkel på noget, jeg kender! Billeder, der suger. Bliver hængende længe efter. Nogle billeder kan selvfølgelig begge dele. Registrere det, der skal registreres. Fortælle det, der skal fortælles - men også æde sig ind i øjnene, så hårene rejser sig eller latteren begynder at danse rundt inde bag øjnene. Derfor er der billeder i 'Øjenvidner', hvor man blader ret hurtigt videre. Skarpe erindringsskud. Hups! - dér har vi ham Trads, dér har vi Nyrup, dér har vi ham Holger Bech Nielsen, professoren, altid festlig. Fogh Rasmussen, der får et æg i nakken på Nørrebro. Godt, hurtigt skudt. Fine sager for huskeren: Jamen, det er også rigtigt - det var sidste år, det skete, det dér. Og ja, for søren - de opbragte forfattere foran Kulturministeriet: Rifbjerg tynget af alvor over biblioteksafgiften, der er i fare. Top fint med de billeder, for man vil gerne lige i den almindelige fisen deruda' genopfriske, hvad der faktisk skete sidste år. Selvom det virker utrolig længe siden. En slags 'Hvem Hvad Hvor' i lynudgave.
Fanget i luften
Lyt til artiklen
