0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fanget i luften

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er to slags pressebilleder. De, der siger: Her er manden, det handler om. Huset, der brænder. Kniven, der blev myrdet med. Registrering. Dokumentation.

Og så de, der siger: Se! Sådan noget findes! Her gør vi dig ør i hovedet. Jamen, du godeste, dét åbner en helt ny vinkel på noget, jeg kender! Billeder, der suger. Bliver hængende længe efter.

Nogle billeder kan selvfølgelig begge dele. Registrere det, der skal registreres. Fortælle det, der skal fortælles - men også æde sig ind i øjnene, så hårene rejser sig eller latteren begynder at danse rundt inde bag øjnene.

Derfor er der billeder i 'Øjenvidner', hvor man blader ret hurtigt videre. Skarpe erindringsskud. Hups! - dér har vi ham Trads, dér har vi Nyrup, dér har vi ham Holger Bech Nielsen, professoren, altid festlig. Fogh Rasmussen, der får et æg i nakken på Nørrebro. Godt, hurtigt skudt. Fine sager for huskeren: Jamen, det er også rigtigt - det var sidste år, det skete, det dér.

Og ja, for søren - de opbragte forfattere foran Kulturministeriet: Rifbjerg tynget af alvor over biblioteksafgiften, der er i fare. Top fint med de billeder, for man vil gerne lige i den almindelige fisen deruda' genopfriske, hvad der faktisk skete sidste år. Selvom det virker utrolig længe siden. En slags 'Hvem Hvad Hvor' i lynudgave.


Men så er der altså sådan nogle som Tine Hardens sort-hvide rengøringsdame på Thorvaldsens Museum for foden af mammut-statuerne. Et kølleslag af et billede. Det uendelig små og det uendelig store, som Brandes snakkede om. Eller Morten Langkildes overjordiske billede af den kinesiske cellist, der vender sig mod sin mandlige akkompagnetør - for at fange blikket, tonen, det 100-dels sekund af svingning, der skaber musikkens vibrerende liv. Rent samleje.

Fanget i luften. Ligesom nogle af de 100-dels sekund-skud, der er sportsreportage-billedernes. Måske en så taknemmelig genre, måske så let (selvom fotografer sikkert vil myrde mig for bare antydningen af, at noget skulle være let), for der sker jo noget hele tiden, og kameraerne kan en del mere, end da Holger Damgaard og de andre i begyndelsen af århundredet kæmpede med stativ og eksponering.

For ikke at tale om de reportagetegnere, hvis gribende gerninger jeg for tiden studerer i Ekstra Bladets tidligste udgaver med henblik på Ekstra Bladets 100-års historie. Reportagetegninger af den russisk-japanske krig i Fjernøsten, nedfældet i lyntempo i alle detaljer efter læsning af telegrammerne fra fronten.


Jeg er ikke stødt på et eneste teater-billede i denne umættelig fascinerende billedbog. Sikkert af gode grunde. Det er hundesvært, om ikke umuligt, at yde scenesituationer retfærdighed. Ballet jo. Men skuespil og opera? Dér kniber det.

Som teaterkritiker sidder man uge efter uge med håbløse teaterbilleder. Enten er billederne desperate forsøg på at lave foto-kunst. Og så kan de ikke bruges i en avis, der vil dokumentere. Eller også dokumenterer de, ja hvad? - fotografens kamp for at fortælle noget, der foregår på et helt andet plan. Scenekunstens.

Det glæder jeg mig til at se modargumenteret i næste års 'Øjenvidner'.

Og det rokker ikke ved, at 'Øjenvidner 2002' er en prægtig billedbog. I øvrigt også med lynskud fra en anden slags fotografkamp på yderste revle: F.eks. Jens Dreslings små-uskrape billeder af Amdi ind og ud af bil og bus i L.A. Taget med tang og tele på stor afstand. Livsvigtige avisbilleder!

Gregers Dirckinck-Holmfeld, der her optræder som gæsteanmelder, er skribent og teateranmelder på Ekstra Bladet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce