På en isnende dag i januar 1970 dansede John Lennon stepdans ved et dansk juletræ, mens han sang 'Dejlig er den himmelblå'. Scenen udspillede sig ved et tre kvarter langt pressemøde i New Experimental College i Skyum i Thy, hvor beatlen redegjorde for sine planer med verdensfreden. »Jeg sælger fred, som andre sælger vaskepulver. Krig er ikke nødvendigt. Den kan være forbi, hvis vi ønsker det. Vi må overgive os til freden, ikke kæmpe for den«, sagde Lennon. Ud over at spørge til, hvordan John Lennon og hans muse, Yoko Ono, gik og havde det i Thy, citerede en af journalisterne en engelsk avis for at titulere sangeren som »årets klovn«. Det kunne ikke slå Lennon ud. »Jeg har intet imod at blive kaldt verdens klovn, hvis det kan bringe verden fremad. Le ad mig, det gør mig intet, hvis latteren bringer os på rette spor«, erklærede han. Det var store dage i Thy den vinter, da John Lennon og Yoko Ono var på visit. Dels for at gemme sig lidt for pressen og presset hjemme i England, dels for at finde Yokos datter fra et tidligere ægteskab, som var i Danmark med sin far. Ingen af delene lykkedes for parret, der endda lod hippielokkerne falde i laden på en gård for at færdes inkognito.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























