Han hedder ikke Thøger

Lyt til artiklen

»Nu behøver du kun én opslagsbog«, hedder det på omslaget til nyskabelsen 'Nudansk leksikon' fra Politikens Forlag. Den påstand ville ikke holde i byretten, for selv om de 1.400 sider bugner med viden, er for mange emner ikke taget med. Det er helt fint, at man kan få at vide, at Sergijev Posad er en industriby 70 kilometer nordøst for Moskva, men hvorfor kan man ikke slå den danske entertainer Casper Christensen op? Hvorfor er den danske fodboldklub FCK, der blev mestre forrige år, eller globale fænomener som Real Madrid fra Spanien eller Manchester United fra England udeladt? Rockgruppen The Cure er med, men popgrupperne Aqua og Spice Girls er ikke. Hvori består logikken? Verden står i terrorens tegn. 'Nudansk leksikon', der både vil være en moderne nudansk ordbog og »et opdateret leksikon«, har husket Osama bin Laden og fået World Trade Centers fald med, men har udeladt terrornetværket al-Qaeda. Hvorfor? Film og tv optager masser af danskere. Hvorfor er Martin Brygmann, Paprika Steen, Kim Fupz Aakeson og Master Fatman ikke med, når nu Søren Fauli helt fortjent er medtaget? Man kan slå op, at p.m.v. betyder 'på ministerens vegne', men ikke at PMS står for præmenstruelt syndrom. Man må godt få noget at vide om 'teknisk skole', men ikke at der er noget, der hedder et amu-center. Den danske forfatter Jens Martin Eriksen er født i 1955, mens forfatteren Inge Eriksen tilsyneladende ikke eksisterer. Lone Dybkjær, en af Det Radikale Venstres mest fremtrædende politikere, er heller ikke med. Mange tidligere og nuværende ministre er husket, mens altså hverken Dybkjær - eller socialdemokraten Jytte Andersen, der ellers både har været bolig- og arbejdsminister, men er pist væk i 'Nudansk leksikon'. Socialrådgiveren Hanne Reintoft figurerer på side 1.003, mens Dansk Folkepartis markante debattør MF Søren Krarup er udeladt. Warum?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her