At være levedygtig må, i sin mest bogstavelige forstand, betyde, at man er dygtig til at leve. Og det var Pauline og Heinrich Hirschsprung. I 1800-tallets anden halvdel valgte de, som andengenerations jødiske indvandrere fra Tyskland, at opfatte julen som en nordisk fest - og julede på livet løs. Deres hjem var et samlingspunkt for tidens tænkere, kunstnere og musikere, mens malerisamlingen efterhånden nåede fra gulv til loft i de store stuer. Med pengene fra sin cigarforretning i ryggen begyndte Heinrich Hirschsprung i starten af 1870'erne at opbygge sin kunstsamling, der i dag kan ses på museet Den Hirschsprungske Samling. Men han nøjedes ikke med at købe værker, både han og Pauline diskuterede også kunst med kunstnerne, sådan som man kan læse det i de mange breve, der danner fundamentet i bogen 'Hirschsprung - kunstsamler og mæcen'. Blandt de kunstnere, der også var nære venner med Hirschsprung, finder man først og fremmest P.S. Krøyer, hvis kone, Marie Triepke, havde været forlovet med Hirschsprungs ældste søn, Robert. At hun valgte en anden mand slog ikke skår i venskabet, hvilket igen viser både Pauline og Heinrichs menneskelige format.
Bag cigaren stod en levende mand
Lyt til artiklen
