0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sit fædreland skylder man alt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Rasmus Rask er en verdensberømt dansker, men ikke synderlig kendt i sit hjemland«. Med disse ord indleder Kirsten Rask sin fortjenstfulde biografi om en af verdens største sprogforskere gennem tiderne, og hun har ret.

Men hvor mange, der kender navne som H.C. Ørsted, Søren Kierkegaard og Niels Bohr, har førstehåndskendskab til deres værk? De store navne findes, ligesom Rask, alle på frimærke, men baggrunden er ukendt for de fleste.

Rasmus Rask (1787-1832) var intet mindre end et sproggeni. Hans intelligens, erkendelsesbehov, målrettethed og sans for systematik var koblet til et absolut gehør for sprog og en usædvanlig evne til at kombinere indsigter, som han livet igennem mod datidig sædvane stort set formidlede på dansk. Rask udvidede dermed det danske sprogs domæne som videnskabssprog.

Rask har haft afgørende betydning for den videnskabelige udforskning af sprogene i Norden, Europa og store dele af den øvrige verden. Hans livsforløb er lige så mirakuløst som H.C. Andersens, der var en lille snes år yngre. Rask voksede op i Brændekilde på Fyn, ikke langt fra Odense, hvor han på katedralskolen fik lov at udvikle sine talenter blandt en kreds af rummelige latinskolelærere med sans for den fattige drengs muligheder.


Kirsten Rask har skrevet en letlæst og informativ fremstilling af Rasks liv og virke i Gads fine biografiserie. Den fortjener mange læsere, fordi den samtidig med at tegne et tidsbillede fortæller om, hvordan Rask afdækkede det danske sprogs slægtskab med de øvrige nordiske og europæiske sprog og adskillige andre af verdens sprog. Han tilegnede sig dem alle med uhørt hurtighed i teori og praksis.

Rask gjorde op med datidige forestillinger om dansk sprog som en slags forvansket plattysk, han stabiliserede islandsk sprog og kultur ved at indsætte sproget i dets historiske rettigheder, og han fik afgørende betydning for dansk retskrivning. Under sine studier udsatte han sig for store afkald og alle hånde prøvelser, ikke mindst på de omfattende rejser med henblik på at sætte alverdens sprog i system.

Rask gjorde sprogvidenskaben eksakt og fastholdt en klar erkendelse af sproget som kulturbærende. Hans liv var ikke let, mest 'op ad bakke', som det hedder i dag. Uden velyndere som den lærde Rasmus Nyerup, den velhavende Johan Bülow og den magtfulde Frederik VI havde han være ilde stedt.

Først et års tid før sin tidlige død blev han professor. Han gik nemlig ikke på kompromis med sin inderste overbevisning om, hvad der var sandt, og det gjorde ham til en dårlig karrierestrateg. Han betalte prisen, men verden blev klogere på sprogets væsen, på sprogenes opbygning og slægtskab.

Alt dette har Kirsten Rask gjort rede for i en kyndig og spændende fremstilling, som både giver et levende indtryk af en sjælden åndstype og god forståelse af en banebrydende videnskabelig indsats. Rask havde trods megen modgang overskud til at hævde, at sit fædreland skylder man alt, men der er flere, der står i gæld til Rask, og de er ikke kun danske!

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce