»Rasmus Rask er en verdensberømt dansker, men ikke synderlig kendt i sit hjemland«. Med disse ord indleder Kirsten Rask sin fortjenstfulde biografi om en af verdens største sprogforskere gennem tiderne, og hun har ret. Men hvor mange, der kender navne som H.C. Ørsted, Søren Kierkegaard og Niels Bohr, har førstehåndskendskab til deres værk? De store navne findes, ligesom Rask, alle på frimærke, men baggrunden er ukendt for de fleste. Rasmus Rask (1787-1832) var intet mindre end et sproggeni. Hans intelligens, erkendelsesbehov, målrettethed og sans for systematik var koblet til et absolut gehør for sprog og en usædvanlig evne til at kombinere indsigter, som han livet igennem mod datidig sædvane stort set formidlede på dansk. Rask udvidede dermed det danske sprogs domæne som videnskabssprog. Rask har haft afgørende betydning for den videnskabelige udforskning af sprogene i Norden, Europa og store dele af den øvrige verden. Hans livsforløb er lige så mirakuløst som H.C. Andersens, der var en lille snes år yngre. Rask voksede op i Brændekilde på Fyn, ikke langt fra Odense, hvor han på katedralskolen fik lov at udvikle sine talenter blandt en kreds af rummelige latinskolelærere med sans for den fattige drengs muligheder.
Sit fædreland skylder man alt
Lyt til artiklen
