Hvis en forsker i dag foreslog, at man kunne flyve til Saturn ved at anbringe et rumskib oven på en mindre atombombe, som med voldsom kraft ville slynge fartøjet ud i rummet, ville den naturlige reaktion være at se efter, om hans kittel havde knælange ærmer, der kunne bindes på ryggen. Ikke desto mindre var det i hovedtræk planen med 'Project Orion', der så dagens lys i 1957 - midt i den glade atomalder, hvor amerikanske soldater sad på Bikini og betragtede de storslåede lysglimt fra megatonstore prøvesprængninger kun iført hawaiiskjorte og solbriller. Selv om Sovjetunionen 4. oktober 1957 havde sat Sputnik I i kredsløb om Jorden, kæmpede begge supermagter med rumfartens største klods om benet: at få tunge rumskibe til at slippe fri af klodens tyngdekraft. Jo tungere et rumskib, desto mere raketbrændstof krævede løfteraketterne. Kemisk brændstofs effektivitet afhænger dog af, hvor hurtigt udstødningsgasserne skydes væk fra raketten, og det sætter en naturlig grænse for fremdriften, at der på et tidspunkt udvikles så megen varme, at rakettens dyser smelter.
Bomb dig vej til Saturn
Lyt til artiklen
