Hvor mange kvinder har ikke stået i et byggemarked - med en vandklar bevidsthed om at være på fremmed territorium - og spurgt en venlig og overbærende ekspedient, om han har den sorte dims, der skal sidde for enden af den store møtrikagtige ting, man kan tage ud af sin vandhane, når man har fjernet 'hætten'? Og når manden forklarer, at dimsen hedder en pakning, og spørger, hvilken størrelse man skal bruge (»Findes sådan en i flere størrelser?«, lyder din reaktion), finder du ud af, at det havde været smart at tage spindlen (den store møtrikagtige ting) med hen i byggemarkedet. Nu må du køre hjem og hente den. Når du har læst bogen '100 ting du ikke behøver en mand til' med undertitlen 'Gør det selv-bogen for kvinder', behøver du aldrig stå i den situation igen. Eller at være blank - fuldstændig uvidende - i nogen som helst anden byggemarkedssituation. Bogen er skrevet af den britiske designer Alison Jenkins, som blev tvunget ud i store gør det selv-projekter, da hun blev den stolte ejer af sin første bolig. Målgruppen må siges at være singlepiger i alle aldre, men også kvinder i parforhold burde springe ud som gør det selv-kvinder, mener Jenkins. »Du ved, hvordan du vil have dit hjem til at se ud, og denne bog viser dig, hvordan du får det, nøjagtigt som du vil have det - ved egen hjælp«, skriver Jenkins. Eller som hendes mor altid sagde: »Hvis du vil have noget gjort, så gør det selv«. God pointe. Har kvinder ikke en tendens til at sætte sig med hænderne i skødet og sige »Vi (læs: du) skal også have ordnet ...«, så snart mandens tandbørste har fået fast plads? Jenkins mener, at en mand kan gøre indtryk på så mange andre måder, »det er vel derfor, Gud har opfundet champagne og restauranter«. Forberedelse Hvordan kommer man i gang? For det første skal værktøjet være i orden. Der er de basale ting, værktøjet til diverse specialopgaver og det elektriske værktøj. Jenkins er så venlig at forklare, hvad man bruger værktøjet til: En spidstang er god, når man skal bearbejde og gribe fat i metal eller metaltråd. En lille nedstryger har udskiftelig klinge til at save tynde metalrør eller tyndt træ. Og en gummihammer er nyttig, når dyvelsamlinger (en dyvel er en lille riflet træpind, der f.eks. bruges til at samle møbler med) skal hamres sammen. Desuden gennemgår hun sortimentet af søm og skruer, som tilsyneladende findes i uendeligt mange udformninger til hver sit brug. Man kan sagtens være uenig i hendes værktøjsvalg: Hjemme hos mig er stemmejern ikke en del af det mest basale værktøj. Det er unbrakonøglesættet til gengæld. Men man får en 'Du skal bruge-huskeliste' til hver arbejdsopgave, så man hurtigt kan vurdere, om man har det krævede værktøj hjemme, inden man går i gang. Forberedelse er en af kongstankerne i bogen: »I alle ting vil succes afhænge af de forudgående forberedelser, uden hvilke en fiasko vil være sikker«, har Konfucius sagt, og de ord har Jenkins gjort til sine. De små reparationer Når værktøjskassen er i orden, er der masser af ting, gør det selv-kvinden kan gå i gang med. Der er det forefaldende arbejde som isætning af ny stikprop, den omtalte skiftning af pakning i en dryppende vandhane, reparation af det løbende toilet - så skal man have fat i 'svømmeren' i cisternen - og tilpasning af døre, der binder. Småreparationer, som det er for surt at hidkalde en dyr håndværker til for at få udbedret. I den anledning har bogen nogle geniale grafikker, som viser, hvordan en traditionel vandhane er skruet sammen, hvordan cisternen er indrettet, og hvordan der ser ud bag en vaskemaskine (sidstnævnte må man ikke reparere selv, men det er meget godt at vide, hvad der er hvad, når man skal fortælle montøren, fra hvilken slange det drypper). Mon ikke også en del mænd faktisk kan have glæde af at se med over skulderen? Der er også udførlige anvisninger på - med fotos af hver fase - hvordan man renser en vandlås, hvordan man skifter et toiletsæde og monterer en isoleringsskinne på døren. En del projekter er dog så nemme at udføre, at de næsten ikke fortjener plads i nogen gør det selv-bog. Det gælder bl.a. opsætning af røgalarm, rensning af filter i vaskemaskine og justering af hængsler på køkkenskabslåger. Men okay, alle har brug for succesoplevelser, og nogle kvinder har måske aldrig haft en skruetrækker i hånden før. Jeg tror dog, at de udgør en uddøende race (bogen lover i øvrigt i forordet, at der er symboler ved alle projekter, så man kan se, hvor svære de er, samt hvor dyre og hvor tidskrævende de er. Det er desværre glippet i den danske udgave). Forbedringer Når den forefaldende vedligeholdelse er udført, er det tid at forbedre boligen, mener Alison Jenkins. Der skal opsættes panellister, tunge billeder, gesimser, fliser over håndvasken, hylder. Og der skal fabrikeres bogreoler, opbevaringskasser man kan sidde på og en sengeskuffe - de sidstnævnte kan købes meget billigt i ethvert byggemarked/bolighus/supermarked, men så kan man selvfølgelig ikke fremvise værket med samme stolthed. Der er dog rigtig mange gode tip at hente, hvis man alligevel orker. Når man sætter hyldelister op, skal man f.eks. bore hullerne ca. en tredjedel fra hver sin side, for at det skal holde optimalt. Når man skal sætte en hylde op i brusekabinen, kan man sætte et stykke malertape over det sted, man skal bore. Tapen forhindrer, at boremaskinen skrider på de glatte fliser, og man får pæne huller. Og laver man sine opbevaringskasser selv, kan man med et forsænkerbor forsænke skruerne - det ser pænere ud. Maling Et helt kapitel er dedikeret til maling og tapetsering. Hvordan man maler, sliber og fjerner maling på træ, hvordan man maler en fyldningsdør rigtigt (endnu en udførlig grafik). Hvordan man bruger en tapetdamper og en såkaldt papirtiger (laver tusindvis af små huller i tapetet, så det er nemmere at dampe af), hvordan man spartler væggen og tapetserer omkring hjørner og stikkontakter Hvis der er nogen, der stadig orker (at se på) det, er der også anvisninger på specielle vægeffekter som farvelavering, dupning med svamp, lasering med klud, med plastpose og brug af modler samt stencilering. Også gulvbelægninger og hvorledes de lægges har fået sit eget kapitel. Når man har læst det, er man ikke i tvivl om, hvordan man reparerer et bræddegulv, opsætter fodpaneler, afhøvler gulve og maler og lakerer dem. Man kan også lægge lamelplanker, tæppefliser, vinylfliser, vinylgulve, tæpper, trappeløbere og fliser. Med sidstnævnte er vi ovre i den svære afdeling, hvor jeg personligt ville ringe til en håndværker. Jeg ville heller ikke selv udskifte en knust rude, montere en ny indstikslås eller lave en ny køkkenbordplade. Men der skal jo også være noget til den gør det selv-kvinde, der er mere entusiastisk og ferm på fingrene end jeg. Lykkeligvis har Alison Jenkins også lavet retningslinjer for tilkaldelse af eksperter. Først og fremmest skal man læse på lektien. Man skal lære de korrekte betegnelser for armaturer, apparater, reservedele sammen med nogle få tekniske udtryk, så man ikke bliver opfattet som en person, der kan snydes. Bøger om emnet kan findes på biblioteket eller måske har byggemarkedet en brochure. Og så skal man altid bede om et skriftligt tilbud så udspecificeret som muligt og sørge for altid at få den endelige aftale på skrift.