Uvirkeligt. Det er det ord, der bedst dækker den fornemmelse, man som læser af bogen 'Hamas i Gazastriben' sidder tilbage med. Især hvis man samtidig følger den daglige udvikling i Mellemøsten. For der er to virkelighedsopfattelser på spil. På den ene side Hamas som terrororganisation. I sidste uge gik en mand med sprængstof fastspændt på kroppen ind i en bus i Jerusalem og tog 19 passagerer med sig i døden. Eksplosionen flåede bussen i stykker og var så kraftig, at lig blev kylet ud ad vinduerne. Redningsfolk lagde de døde side om side på fortovet og dækkede dem med sorte plastsække. Hamas tog skylden for aktionen. Og på den anden side Hamas som velgørenhedsorganisation i Gazastriben. En organisation, som holder sammen på stumperne i det civilsamfund, de israelske myndigheders jernnæve så ubarmhjertigt har smadret. Det er den sidste del af Hamas' aktiviteter, adjunkt Michael Irving Jensen ved Carsten Niebuhr Instituttet beskriver i sin bog baseret på hans ph.d.-afhandling om samme emne. Hans udgangspunkt er en Hamasfodboldklub og det islamiske universitet i Gaza. Gennem interview og deltagerobservationer afdramatiserer Irving synet på organisationen. Fodboldspillerne har valgt Hamasklubben, fordi den lå i nabolaget og har gode faciliteter. Medlemmerne tager ikke det religiøse aspekt så tungt. Det viser sig blandt andet, da klubben rykker en række ned, og ti spillere skifter til andre klubber. På Det Islamiske Universitet i Gaza finder der islamisk skoling sted, men det er ikke efter Irvings opfattelse indoktrinering. Og efter uddannelsen vælger mange at tage job andre steder for eksempel i Hamas' politiske modsætning, Fatah, som er en underafdeling af PLO.