Den kristne ungdomsorganisation Frivilligt Drenge Forbund, bedre kendt som FDF, fylder 100 år. I den anledning har den aldrende organisation udgivet en bog plakatfuld af selvportrætter. Det handler fra starten om at dirigere den ungdommelige energi i de rette baner med lige dele evangelielæsning, frisk luft, nationalisme og militær disciplin. Som oftest udtrykt gennem rank ryg, uniform, bare knæ, dannebrog og marchmusik. Disciplin og underkastelse var på plakaten i de tidlige år sammen med styrke, stolthed og renhed. FDF lå under for den samme æstetiske ungdoms-, nationalisme- og renhedsdyrkelse som tidens politiske organisationer lige fra kommunisterne til nazisterne. I dag virker de horntruttende drenge uden ansigter på baggrund af blafrende Dannebrog frygteligt fascistoide og vækker kun genklang i hverveplakater til Dansk Folkeparti.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























