Ingen har fulgt de sidste tyve års lyrik og lyriklignende prosa så tæt og kompetent som Erik Skyum-Nielsen, der i dag fylder 50 og som fødselsdagsgave af sin redaktør, Christian Lund, får 600 sider med sine egne anmeldelser. Det er godt, de er kommet på bog, for her ser man sort på hvidt de kvaliteter, som en betydelig dagbladsanmelder er gjort af. Han er belæst, og han kan læse. De to grundforudsætninger er i orden. Dertil kommer en evne til at etablere et rum i starten af anmeldelsen. Det kan af og til virke lidt vilkårligt, og det kan fylde så meget, at kun en så løst redigeret avis som Information har plads til det. Men den lange indgang giver læselyst og gør selve tekstlæsningen og smagsdommen interessantere at læse. Det er som at være den stumme deltager i en god samtale. Endnu en af Skyums egenskaber, som hører den rigtige dagbladskritiker til, er lysten og modet til at vende tommelfingeren op eller ned. Den kedsommelige sandhed er jo, at det meste her i verden - og derfor også romaner og digtsamlinger - ligger i omegnen af det gennemsnitlige og altså middelmådige. Til et 8-tal med op- eller nedadgående pil. Den sandhed er man nødt til at se stort på, hvis man vil nå nogen vegne via rotationspressen. Den sande aviskritiker skyer den kedelige midterzone og foretrækker at give 5 eller 11. Som Skyum. Når disse top- og bundkarakterer er produkter af lunefuldhed, er de utålelige. Hos Skyum udspringer de af et overordnet synspunkt, til tider ligefrem af et budskab. Derfor er hans anmeldelser altid interessante, uanset om man deler synspunktet eller ynder budskabet.