Hvad kommer først, liv eller værk? Skal det liv, som er dets oprindelse, forklare værket, eller bør værket kaste et opklarende skær hen over livet, eller kan de to sfærer gensidigt vekselvirke og belyse hinanden? ette hønen og ægget-problem har levet en omtumlet tilværelse i det tyvende århundredes litteraturvidenskab: fra den resolutte afvisning af enhver beskæftigelse med digterens privatliv som uvedkommende og dybt irrelevant, til den mere eller mindre nænsomme kortlægning af korrespondenser og brud mellem biografi og værk. Isoleres værket fra livet risikerer det at svæve i et lufttomt rum, reduceres værket til at være et fortvivlet skrig fra digterstruben, svinder det hen som ligegyldigt over for den uendeligt mere interessante digterskæbne.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























