En dag for nogle år siden var jeg i Nørrevold Dyrehandel, Kbh. K., for at købe grus til vores tre katte. Det var af samme grund en megasæk på 20 kg, og just som jeg var på vej til min bil henne om hjørnet, kom der en eksplosion af en tordenbyge. En tjener på en fortovscafé sprang i tørvejr, og da han fra sit ly så mig vakle afsted i regnen med de 20 kg, råbte han: »Du sku' hellere ha' købt en kanariefugl!«. Nu var jeg i akut nød, for jeg elsker københavnervid, og jeg var reverenter talt ved at tisse i bukserne af grin. Men det ville jo ikke være så helvedes smart at sætte papirsposen på våd gade for at grine ud, så jeg kæmpede mig videre - og blev belønnet: Der gik ikke hul på den. Senere gik det op for mig, hvad den egentlige belønning var: at vi ikke har kanariefugl, men tre katte. En kanariefugl smager, om jeg så må sige, overhovedet ikke af fugl. Hvis man er på stoffet, er der intet, som kan sammenlignes med katte - helst i bunke.
Katte- og bogfreaks
Lyt til artiklen
