Hans Kirchhoff var en af de første historikere, der for alvor anfægtede den nationale myte om modstanden mod tyskerne som hele folkets kamp. I disputatsen om augustoprøret i 1943 - den er fra 1979 - distancerede han sig fra den traditionelle konsensus, hvor samarbejdspolitikken dybest set tjente samme formål som den aktive modstand. I stedet karakteriserede han samarbejdspolitikken med det negativt ladede udtryk kollaboration, hvilket uundgåeligt gav associationer i retning af forholdene i Petains Frankrig. I en lille samling videnskabelige essays 'Kamp eller tilpasning' fra 1987 supplerede Kirchhoff disputatsen med en række principielle betragtninger over kollaborationens natur. Uden at underkende forhandlingspolitikkens nødvendighed i de første krigsår understregede han det umulige i at sætte grænser for kollaborationen, hvorved man uundgåeligt kom ud på en moralsk glidebane, hvortil kom, at samarbejdet objektivt set var en støtte til den tyske krigsindsats. I sin nye bog 'Samarbejde og modstand under besættelsen' tager Kirchhoff temaet op på ny. De gamle essays er blevet omarbejdet og suppleret med nye artikler. Tilsammen udgør de 27 essays en diskuterende fremstilling af forholdet mellem samarbejde og aktiv modstand i besættelsens forskellige faser. Takket være forfatterens overlegne greb om stoffet er resultatet blevet den formentlig hidtil bedste introduktion til besættelsens historie.
En historiker krydser sit spor
Lyt til artiklen
