0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Budskaber pakket ind i vold

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
iongen
Foto: iongen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tag en avis fra den forgangne uge og slå op på udlandssiderne: ikke én dag uden et nyt terrorangreb. I Israel blev en bus fuld af passagerer sprunget i luften, i Algeriet begik fundamentalistiske islamister massakrer på kvinder og børn, i Indien blev en gruppe parlamentarikere ofre for et selvmordsangreb og i Spanien blev to politibetjente dræbt i et attentat på åben gade, en skæbne som også overgik en ung katolik i Belfast.

Det er selvfølgelig ingen nyhed at der findes andre terrorister end hulemanden fra Tora Bora, alias Osama bin Laden, men terrorismen som fænomen er alligevel mere udbredt og hyppigt forekommende end man måske almindeligvis går rundt og tror. I hvilken grad det er tilfældet kan man danne sig et indtryk af i David J. Whittakers antologi 'The Terrorism Reader'.

Bogen, som bygger på uddrag af tekster fra den engelsksprogede forskningslitteratur om terrorisme, er inddelt i tre hovedafsnit: det første sætter spot på det klassiske dilemma, hvorvidt terrorisme skal opfattes som legitim, måske ligefrem nobel, frihedskamp eller blot som gemen politisk vold.

Andet afsnit består af en stribe nærstudier af forskellige nutidige og historiske terrorgruppers målsætninger og kampformer, mens tredje og sidste afsnit handler om de etiske, juridiske og militære aspekter af statslig terrorbekæmpelse.


Man behøver imidlertid ikke at have siddet i lønkammeret et langt liv og studeret terrorisme for hurtigt at kunne konstatere at denne tekstsamling ikke slår benene væk under den forventningsfulde læser. Seneste nyt fra terrorfronten står ikke at læse her, men det er alligevel et solidt værk, som takket være de højest forskelligartede tekstuddrag får indkredset terrorismens definitoriske flertydighed.

I det hastige nyhedsdøgn fremstilles terrorisme ofte som en mur- og nagelfast definition, ikke som et begreb, der kastes frem og tilbage mellem forskningens bølgetoppe, hvilket viser sig at være tilfældet, når man konsulterer forskningen.

Naturligvis er der et element af stiløvelse over de mere eller mindre begavede gradbøjninger af ordet og begrebet terrorisme, men man lærer derigennem lidt om det komplicerede samspil mellem sprog og politik, altså hvorfor den samme handling - nemlig intimideringen gennem vold rettet mod fortrinsvis civile - både kan kaldes for terrorisme og guerillakamp.

Det er ikke en relativisering af terrorbegrebet, men en nødvendig erkendelse af at barnet har mere end et navn. Revolutionære har aldrig været blege for at betegne sig som revolutionære, kommunister er heller aldrig veget tilbage fra at erklære sig for kommunister, hvorimod terrorister, eller mere præcist de folk, der skyder, dræber og bortfører i en formodet højere sags tjeneste, enten det er Gud, Lenin eller nationen, sjældent, om overhovedet, kalder sig for terrorister.


Når først logikken i denne i øvrigt banale konstatering er sevet ind, forstår man, hvorfor ikke alle på kloden fordømte angrebet den 11. september som en terrorhandling, men tværtimod tiljublede det som en heltedåd.

Hvad terrorbekæmpelsen angår, er der ikke den store optimisme at komme efter. Uanset om kilderne stammer fra den amerikanske hærs efterretningstjeneste eller progressive professorer er budskabet det samme: hvis først et samfund er blevet ramt af terrorisme, er det uhyre vanskeligt at eliminere.

Hvilken modstrategi der er mest effektiv, konfrontation gennem væbnet magt eller politisk dialog gennem forhandlinger, afhænger af, hvilke årsager man tilskriver terrorismens opståen. Inden for begge tolkninger, eller skoler om man vil, er der imidlertid enighed om, at terrorister vinder deres største sejr, langt større end den der kan opgøres i kvantum blod, det øjeblik retsstaten begynder at amputere sine egne hævdvundne principper.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce