Den sociale indsats overfor truede børn trænger altid til et kritisk eftersyn. Gør vi det godt nok? Anbringer vi for mange børn, anbringer vi for dårligt osv.? Det er her, forskning kan bidrage til det løbende eftersyn - og en forskningsoversigt kan være guld værd. Både for praktikeren og politikeren. Den foreliggende forskningsoversigt lever ikke helt op til sådanne forventninger. Bogen er oprindelig svensk, men tilpasset danske forhold af den danske medforfatter Tine Egelund. Bogens sigte er en kritisk belysning af den undersøgelse, som børn udsættes for i forbindelse med et indgreb fra det offentliges side. Skabelonen for bogen er at følge gangen i en sådan undersøgelse og så, trin for trin, forsøge at belyse dette trin i den tilgængelige forskning. Der inddrages i første række svensk og international forskning, men også danske undersøgelser medinddrages. Og man må sige, at mange sten vendes i forsøget på at kaste et videnskabeligt lys over sagen. Og netop ordet 'videnskab' er nøgleordet i denne forskningsoversigt. Det er, som om det ikke kan blive videnskabeligt nok, eller som om afdækningen alene tjener videnskabelige interesser. Børnene forsvinder mere eller mindre, selvom man kunne forvente, at børnevinkelen var et stort tema, når nu bogen hedder 'Til barnets bedste' med direkte henvisning til FN's konvention om barnets rettigheder. Men denne synsvinkel er bestemt ikke dominerende. I en fodnote (side 59) siges det oven i købet, at kritikken af de manglende handleplaner i kommunerne i børnesagerne også kunne vendes om: Kommunerne gør det, så godt de kan!