Man kan spørge, om religionspsykologi er et selvstændigt fag eller en særlig fagpsykologisk disciplin. Mennesker fødes jo ikke religiøse, men socialiseres til at blive det. De psykologiske processer, som former det religiøse menneske, må derfor kunne studeres på samme måde, som de psykologiske processer, der former mennesker i alle mulige andre henseender. Omvendt kan man opfatte religionspsykologien som en del af en mere almen humanistisk religionsvidenskab, eller man kan, som Antoon Geels og Owe Wikström, opfatte religionspsykologien som en grænsedisciplin, der fordrer et solidt kendskab til såvel religionshistorie og religionssociologi som psykologi. Gør man det sidste, får man et specialiseret fag, som med forfatternes ord »har til opgave at studere religion som oplevelse og adfærd igennem historien og nutiden«. Det særlige skulle i så fald være ambitionen om at komme på hold af 'religiøse oplevelser', for hverken religionshistorikere eller religionssociologer vil hævde, at det er 'oplevelser', de studerer, når religionerne og de religiøse udtryk analyseres.
Det religiøse menneske
Lyt til artiklen
