På dagbladet Information var man ikke opmærksom på, at Erik Wiedemann tidligt på året havde været avisens jazzanmelder gennem 50 år. Man var naturligvis ked af det, da man fandt ud af det. Og endnu mere ked af det blev man, da Wiedemann nogle måneder senere, i maj, døde efter en hjerneblødning i en alder af 70 år. På baggrund af hans betydelige indsats for jazzens anerkendelse i Danmark må det derfor vække stor glæde, at Christian Braad Thomsen har påtaget sig den vældige opgave at samle en række af Erik Wiedemanns mange anmeldelser til en bog. I sit omfattende portræt af Wiedemann og i de små kommentarer til nogle af Wiedemanns anmeldelser er Braad Thomsen ikke blind for, at Wiedemann - ved siden af sine store fortjenester - også havde sine svagheder. Og som Wiedemanns kollega gennem mange år måtte også jeg ikke så sjældent konstatere, at jeg kunne være dybt uenig med ham. For eksempel når han i sine bestræbelser på at promovere alt nyt og anderledes fornægtede at lade sin kritiske sans råde for til gengæld at affærdige mere etablerede musikere, der ikke blev værdsat efter fortjeneste. En anden fordom vedrørte hans syn på den såkaldte kommercialisme, som fik ham til at mene, at der måtte være noget mistænkeligt ved musikere, som havde opnået for stor publikumsyndest.
Jazzhistorie
Lyt til artiklen
