For hundrede år siden

Lyt til artiklen

Et århundredskifte er en god anledning til at gøre status over, hvad det forrige førte med sig. For noget afgørende skete der naturligvis i årene omkring 1900, som man hundrede år senere husker, diskuterer og måske ligefrem kalder uundværligt. Det er en sej myte, at et sekelskifte i sig selv fabrikerer en masse begivenheder. Men at det tiltrækker sig særlig opmærksomhed og får status af tidehverv, er der overhovedet ingen tvivl om. Kalenderen har stadig sin særlige magi, som selv virkeligheden må forholde sig til. Næppe nogen stilart har nydt så godt af det seneste århundredskifte som symbolismen. Hvis denne efterfølger til realismen har stået i skyggen af modernismen og alt det meget andet, der fulgte efter langs kulturhistoriens kronologiske skala, er glemsel og underkendelse ikke længere det mest typiske ved dens skæbne. Da Statens Museum for Kunst for nylig viste den store symbolismeudstilling, blev udstillingen ledsaget af et katalog ud over det sædvanlige. Nu har Gyldendal udsendt et værk i samme svære vægtklasse, bestående af 22 bidrag inkl. hovedredaktøren, kunsthistorikeren Bente Scavenius' eget. Og det er en flot gennemillustreret katalog-agtig bog, som energisk og engageret peger i mange retninger. Som det fremgår af værkets bredt favnende opbud af emner, dækker perioden over meget mere end et rent stilistisk gennembrud. Det er det litterære nybrud omkring tidsskriftet Taarnet, som måske i virkeligheden var det tidligste symptom på en ny kosmisk følsomhed. Også den keramiske kunst og boligindretningen rykkede som aldrig før. Der var det tekniske gennembrud, som førte kinematografen og filmens levende billeder med sig. Der var det medicinske gennembrud, som gav os røntgenstrålerne. Etc.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her