At rejsebøger er en vanskelig genre, står lysende klart, efter man har læst den 26-årige journalistelev Peter Nordholm Andersens forsøg. Som en ivrig vandringsmand begiver han sig ud på en 1.500 kilometer lang vandretur i den jyske natur, og det har sikkert været en herlig og livsbekræftende tur. Han skulle bare have ladet pennen blive hjemme. Men det gjorde han ikke, og af forunderlige grunde har Høst og Søn nu valgt at lade os andre følge ham på turen. Og det mener jeg helt bogstaveligt. Bogens opbygning kunne ikke være mere simpel eller kedsommelig. Den er kronologisk - dag for dag, morgen til aften - og unge Andersen foreviger tilsyneladende enhver tanke på vejen. Refleksionerne spænder fra naturens forhold, materialismen og børns behov for frisk luft, men man kan roligt sige, det ikke er banebrydende, hvad der kommer frem. Snarere snik-snak, som måske er godt nok til lejrbålet efter et par øl, men slet ikke holder på skrift. Efter 65 lange dage og 168 endnu længere sider er det slut. Med forfatterens egne ord: »256 skridt endnu. Turens ender glider sammen. Nu sker det! Der står min mor og far med dannebrogsflag. Jeg tager det sidste skridt og omfavner dem begge. Den 1.514 kilometer lange kreds af fodspor er sluttet«. Og det er vi glade for.
Banal rejse
Lyt til artiklen
