0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvindernes kamp med udviklingen

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Værket på fire bind sælges samlet kun i subskription, og til en pris af 2.399 kr. Det synes jeg er mange penge, og man kan frygte, at prisen vil afholde mange interesserede fra at købe - i sig selv forkert, fordi det værk, som her foreligger, er uomgængeligt og burde have eksisteret for længst.

Det er jo rigtigt, at mange feminister og foregangskvinder i halvfjerdserne og firserne satte fokus på kvinder, forskede og formidlede flittigt i kvindestof - men det er også sandheden, at mange af dem ville have frabedt sig en slags kvindernes 'blå bog', ud fra den personlige og politiske overbevisning, at det ikke ville være muligt at skelne de særligt betydelige fra de helt almindelige kvinder. Hvorfor skulle nogen fremhæves, lød spørgsmålet.


Og det er vel stadig en overvejelse værd. De kvinder, der biograferes, har gjort sig gældende på mandssamfundets præmisser, som det hedder.

De ældste af dem - stadig efter min mening et meget interessant aspekt ved biografien - har store problemer og sorger med at bryde tværs igennem samfundet og blive til noget. Deres karrierer vidner om samfundsudviklingen. Hvad kunne de blive?


Her er f.eks. rektor Helene Rump, født 1868, død 1936. Hun indleder med det exceptionelle at tage en studentereksamen (1895) fra en anden kvindesagsforkæmpers skole, N. Zahle, og hun kommer - ligesom sine brødre - til at studere på Polyteknisk Læreanstalt.

Men så hører ligestillingen eller samfundets tolerance også op. Hun tager aldrig eksamen - derimod bliver hun som 36-årig ansat som lærerinde på N. Zahles skole.

Herfra - gennem tidens pigeskolefilosofi - går hendes arbejde, som krones med posten som »statsskolerektor«, da Dr. Priemes Vej Gymnasium i 1918 overgår til staten som det første pigegymnasium.

Og hvad er det så, hun anser for vigtigt i pigernes opdragelse? Pligtfølelse, orden, punktlighed - og evnen til at lave mad.

På grund af pladsmangel er det ikke muligt at gennemføre undervisning i skolekøkken. Så bliver hun selv skolens ... husmoder.


Biografien, som er skrevet af rektor Lis Levinsen, er på samme tid et instruktivt tværsnit af det tidlige 1900-tals holdning til kvinderne.

Det bliver gradvis acceptabelt eller måske ligefrem ønskeligt, at kvinder uddanner sig - men kun for at blive endnu bedre kvinder for deres mænd.

Mændene er i tiden, kvinderne kæmper bestandig med den. Først langt op i dette århundrede er den holdning afgået ved døden.

Det kan man bemærke i en parentes i vor tid, da andre samfunds middelalderlige holdninger til kvinder stadig forundrer os - tænk, siger vi, er de ikke kommet længere?

Måske ikke - men vi var heller ikke kommet længere for kun 50 år siden.


Vi kan også slå ned på nogle af dem, som stadig er i blandt os, men måske ikke for øjeblikket er så synlige.

Skuespillerinden Elin Reimer, for eksempel. Hun blev folkeeje som kokkepigen Laura i 'Matador', og hun var fremragende som Dorothea Biehl i Mette Winges 'Skriverjomfruen' på Folketeatret i 1994.

Hvor er hun nu? Hvis De vil sende en buket blomster, er det biografiske leksikon selvfølgelig ikke stedet at lede. Slå op i den årlige Blå Bog for at finde adressen.


Lise Nørgaard er en tredje opslagsmulighed her i bindet. Man mærker, at det en kvinde med ben i næsen. Hun er ældre end Elin Reimer, men hun har stridt sig igennem et typisk mandligt karriereforløb: hun blev journalist - men det blev et forløb, som stadig gav anledning til oprør og sarkasme: 'De sendte en dame'.

Med sin første mand fik hun fire børn - denne første mand er slet ikke nævnt i Blå Bog, i hvert fald ikke i udgaven fra 1987. Det er ikke uden generel betydning.

Mange af de biograferede kvinder gifter sig forholdsvis tidligt - og opdager først siden, at sindet og udsynet er groet gradvis op gennem kampen og tidsudviklingen. Så bliver den første mand efterhånden marginaliseret.


Vil det blive ved med at gå sådan i vor egen tid, da vi har vænnet os til tanken om, at kvinder og mænd jo er ligestillede fra første færd? Vil den første mand stadig blive byttet ud i tiden fremover?

Et stort og vigtigt arbejde er hermed afsluttet. Man kan altid diskutere i detaljer, hvem der kom med og hvorfor. Vist mangler vi nogle og kunne sagtens undvære andre.

Men redaktør Jytte Larsen har udført et grundigt pionérarbejde, som indgyder respekt. Jeg skal huske at nævne, at jeg stadigvæk ikke forstår nogle af forkortelserne - hvad betyder for eksempel den kryptiske parentes (b.v.)?

Det er ikke angivet forrest i bogen, men jeg går ud fra at det må være en tegnforkortelse. Hvis nogen kan regne ud hvad det vil sige, at Lise Ringheim blev gift med Henning Bolvig Moritzen »den 5. 11. 1971 - (b.v.!)« - hører jeg gerne fra dem.

Nå, det betyder »borgerlig vielse«. Den mulighed tænkte jeg slet ikke på!

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce