Hamlet på Christiansborg

Lyt til artiklen

Hanne Faldborg, der på eget forlag tidligere har udsendt samfundskrøniken 'Kvinder og magt' og bøger om bl.a. Thit Jensen og Ibsens Nora, udgiver sin nye bog 'Krag - mennesket bag masken' næsten samtidig med to andre forfatteres store biografier om manden, der bl.a. var Danmarks statsminister 1964-68 og 1971-72. Vil man kun læse én af bøgerne, er det næppe denne man skal vælge. Den er banal i sin betragtninger, ubehjælpsom i sin organisering af stoffet og floskelfuld i sproget. Alt i alt ret ubehjælpsom, også på det rent redaktionelle plan. Der er dog forsonende elementer: Trods den erklæret private, psykologiske vinkel er der intet utidigt snageri. Et par steder er taktfuldheden ligefrem beundringsværdig, som i afsnittene om børnene. Og om seksuallivet understreger Faldborg, at »det ikke er et mål med denne biografi at tilføre nye, navngivne afsløringer om Krags seksualliv, selv om bunken efter tre års research er høj. Det er ikke det enkelte sidespring, men mængden, der er interessant i et personportræt«. Det sidste kan vel diskuteres, afhængigt af hvem man portrætterer, men i tilfældet Krag har Faldborg nok ret. Og hun har da også fået et par kompetente udtalelser, der belyser dette vist i forvejen ikke just underbelyste emne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her