Kan man være et godt menneske uden at tro på Gud? Hvad er tilskyndelsen til at elske sin næste og måske ligefrem ofre livet for næsten, når man ikke har sin medmenneskelighed fast forankret i et religiøst regelsæt? Spørgsmålene kan synes akavede, men ikke desto mindre er de regulære nok, for så vidt at religiøse mennesker ofte udviser skepsis over for folk, som ikke tror. Læser man f.eks. afsnittet om gode råd og generelle anvisninger i Lonely Planets guide til Iran, får man at vide, at man endelig ikke skal reklamere med, at man er ateist eller agnostiker. Det er bedre at være kristen i det muslimske land end at være uden tro. 'Gudløs' er ikke et rosende adjektiv ret mange steder, og i denne tids mindehøjtideligheder for de amerikanske terrorofre foregår da også alle steder i gudshuse. Det er ikke tilladt officielt at sørge uden en gud, ikke engang i Danmark. Når man endelig taler om dialog, så skal den foregå mellem kristne og muslimer. Eller med muslimer og jøder, i den forbindelse altså troende jøder. Der er ingen dialog med ikketroende.
Samtale over en kløft
Lyt til artiklen
