Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Bundens band

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Fed rock','Stærk tobak', 'Rap jul', 'Sommergryder' og 'Midsommersangen'. Det er bare nogle enkelte eksempler på Shu-bi-dua-sange, der blev en del af den fælles nationale arv.

Hvordan og hvorfor skal man desværre selv udlede af bogen 'Femten år med Shu-bi-dua', der er skrevet af Jørgen Thorup, som spillede keyboard i gruppen fra 1985 til 2000.

Jørgen Thorups ærinde er et andet end analysen. Ligefremt fortæller han anekdoter om store, men især om små hændelser i de 15 år, hvor han var medlem, og hvor orkestret allerede havde haft de fleste af de store hits.

Men mens han underholder med historier om ritualer før koncerterne, skirejser sydpå og fiaskoen med filmen 'Den røde tråd', får han afløb for sin kritik af især gruppens øverste boss Michael Bundesen - kaldet 'Bunden'.

Mange betragter Michael Bundesen som en morsom mand. Men grine af sig selv har han vist ikke let ved. I hvert fald skriver Jørgen Thorup: »Bunden var desuden fredet i klasse A, når det kom til drillerier. Det var både i kraft af hans status i gruppen, men også fordi alle vidste, han var den, der havde sværest ved at tage kritik«.

Det lyder jo ikke så sjovt. Og det bliver værre endnu. For en grund til Michael Hardingers brud med Shu-bi-dua i 1998 og til Thorups farvel to år senere var Michael Bundesens musikalske konservatisme.

»Han orkede simpelthen ikke at slås med Bunden længere; han var træt af rutinerne, musikken og de ufarlige tekster. Han ville bare videre med sit liv«, skriver Thorup om Hardinger og har det tydeligvis selv på samme måde med Michael Bundesen.

Det lyder interessant. Men 'Femten år med Shu-bi-dua' får ikke tilstrækkeligt ud af kritikken. I stedet lander bogen et mærkeligt sted mellem den begejstrede fanhyldest og det sure opstød.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden