Havekunsten er - sammenlignet med næsten alle andre kunstarter - noget ganske særligt. Den eksisterer i nuet, i årstiderne, i en tidsalder eller en epoke, og den er nøje forbundet med de kulturelle strømninger, der i øvrigt bevæger sig i vort samfund. Men den er gjort af levende stof - af planter. Hvis planterne ikke passes og fornyes, forfalder/forsvinder havekunsten. Havekunst uden planter som det væsentligste element er utænkelig. Desuden er det i denne forbindelse vigtigt at understrege, at havekunst og havebrug er to vidt forskellige størrelser. Der findes p.t. over en million haver i Danmark, men uendeligt få af disse vil nogensinde blive udråbt som havekunst - og blive udødeliggjort i billeder, beskrivelser og fine bøger. Dertil er de alt for flygtige og uden afgørende kunstnerisk indhold. I 1800-tallet var det enklere. Over hele Europa fik romantikkens tankegang afgørende indflydelse på al kunst, og haverne var et oplagt medie. Vel at mærke de store haver, kongernes haver, herregårdenes haver. Nøglebegrebet var 'tilbage til naturen', og hvis man oven i købet kunne forskønne den alt for vilde natur, så var det helt fint.
Bladrelyst
Lyt til artiklen
