Manuskriptet var monstrøst, skriver Preben Hertoft i sin tak til de mennesker, der hjalp ham under udarbejdelsen af sine erindringer. Man tror det gerne, for stor og detaljespækket som den er, med et intimsfære-overskridende nærbillede på omslaget, er bogen også lige ved at være monstrøs. Men så alligevel ikke - og det kan Hertoft uden tvivl takke både sine redaktører og sin egen taktfuldhed og selvkontrol for. 'Undren og befrielse' skal ifølge forfatteren læses selektivt - enten som forfatterens selvbiografi med en udfoldet beretning om at være adopteret eller som historien om sexologiens historie i Danmark. Det sidste er på mange måder sammenfaldende med forfatterens professionelle biografi. Som adoptionshistorien gav anledning til først undren, siden befrielse (han føler sig heldig ved at være undsluppet sin biologiske families tunge arv) således giver seksualiteten jo os alle anledning til undren og forhåbentlig også - evt. efter sexologisk hjælp - befrielse. På den måde dækker titlen begge bogens to spor.
Detaljer og distance
Lyt til artiklen
